Af Henrik Østergaard, filmarkivar, Det Danske Filminstitut
Portrætfilmen er flittigt dyrket i dansk dokumentarfilm. For 50-60 år siden, som nu. Og film synes da også at have en særlig evne til ikke kun at afbilde et menneskes fysiske ydre, men også frembringe den dybereliggende personlighed hos virkelige mennesker - kendte som ukendte.
I dette tema har vi samlet kun et lille udsnit af genren, som den er blevet praktiseret i Danmark - fra 1940'ernes autoritative film om kunstnere, 'helte' og store mænd over 60'ernes observerende 'fluen på væggen'-dokumentarisme til 90'ernes legesyge og performative skildringer af såvel kendte som helt almindelige mennesker.
Oplev blandt andet Klaus Rifbjerg helt privat i 1975 i Jørgen Leths personlige film om forfatteren. Eller se Jørgen Roos' to fine portrætfilm om eventyrdigteren H.C. Andersen, Mit livs eventyr (1955) og Andersens hemmelighed (1971).
I Thorvaldsen (1949) tegner Carl Th. Dreyer et æstetisk portræt af den verdens berømte klassicistiske skulptør. Anderledes løssluppen og jordnær er Ole Askmans musikalske Barbut fra 1994 om frisøren Harry Hviid Jensens rutinemæssige liv i sin lille Vesterbro-salon.
Carl Th. Dreyer får til gengæld sit eget portræt i Jørgen Roos' Carl Th. Dreyer - 1889-1968 (1966), der stadig står som et hovedværk i studiet af den anerkendte filminstruktør.
Du kan også se film om billedkunstnere som Asger Jorn, Johannes Larsen, J.F. Willumsen, Arthur Køpcke, Henry Heerup og Robert Jacobsen, komponisten Carl Nielsen, designer og kunstner Poul Henningsen, stumfilmstjernen Asta Nielsen og mange flere.
Henrik Østergaard | 13. marts 2018
