Af Maria Knude Oldhøj Nielsen, redaktør, Det Danske Filminstitut
Jette Bang blev født d. 4. februar 1914, midt i polarforskningens storhedstid. Hun voksede op tæt på Grønlandske Handels Plads på Christianshavn, hvor hendes far var tobakshandler og gjorde forretninger med ØK (Det Østasiatiske Kompagni) og den Kongelige Grønlandske Handel. Det var herfra, store opdagelsesrejsende som Knud Rasmussen og Peter Freuchen drog afsted på deres arktiske ekspeditioner. Havnen emmede af liv og eventyr, og måske blev kimen naturligt lagt til den unge kvindes drømme om at stifte nærmere bekendtskab med den arktiske kultur.
Læs resten af artiklen under filmserien
Film af Jette Bang
Fotografen, der dokumenterede 'Det oprindelige Grønland'
Efter studentereksamen og filosofikum fra Københavns Universitetet gik Jette Bang i lære som fotograf ved det toneangivende reklamefotobureau Jonals Co., hvor hun blev udlært i 1935. Den 22-årige nyuddannede fotograf gik til Grønlands Styrelse med en plan om at ’gennemfotografere den grønlandske vestkyst’. Hun fik ingen penge ud af det møde, men dog tilladelse til at tage afsted for egen regning. I 1936 rejste hun til Grønlands vestkyst i otte måneder, hvor hun dokumenterede inuits levemåde, der var under hastig forandring mod et mere moderne europæisk inspireret industrisamfund. Bang beundrede den traditionelle livsform, og hendes mission var at fange den med kameraet, inden den gik tabt.
Hun kom hjem med 2600 stillfotos, hvoraf 400 blev udstillet på Kunstindustrimuseet i 1937. Udstillingen, blev et tilløbsstykke og fik omtale i 27 forskellige aviser. Den store interesse skyldtes ikke kun, at Bang var en dygtig fotograf. Trækplastret var nærmere den usædvanlige historie om en ung kvinde, der havde rejst alene rundt i Grønland og med sine billeder viste publikum et Grønland, de aldrig før havde set.
De hidtidige fortællinger fra Grønland havde været optagede af den grønlandske jæger- og fangerkultur og de heltemodige ekspeditioner. Grønlænderne så ofte stive og forskrækkede ud på billederne. På Bangs billeder var det forbeholdne blik erstattet af udtryk af mere tillidsfulde eller stolte blikke, og de heltemodige polarforskere og opstillede mænd med jagtudstyr var skiftet ud med portrætter af både kvinder, mænd og børn, deres hverdagsliv og relationer.
Bangs metode: indføling, hårdt slid og - cigaretter
Bang havde en særlig måde at komme helt tæt på mennesker i Grønland uden at mase sig på eller udstille dem. Hun blev en naturlig del af deres dagligdag, da det gav hende mulighed for at fotografere dem uden større iscenesættelse. I dagbogen '30.000 Kilometer i Sneglefart' fortæller Bang om, hvordan indgik i de daglige gøremål og fx lærte at sætte garn og ’vinterflænse’ – sidstnævnte så godt, at hun fik at vide af en af stedets dygtigste fangere, at hun kunne blive en god fangerkone. Hun havde et skarpt blik for detaljen og udviste stor indfølingsevne og interesse for det grønlandske folk. Bang tilbragte dage, og sommetider uger eller måneder sammen med dem, hun fotograferede, og mødte dem med respekt og i øjenhøjde.
Det har i mange tilfælde også været en fordel, at hun var kvinde. Om det har hun udtalt: "Jeg lærte, at der består et særligt frimureri mellem kvinder tværs over alle ydre forskelligheder. Det var en nyttig viden, den har senere bragt mig ind i fremmede huse og telte, hvor jeg har ønsket adgang." Hun blev inviteret ind i de rum, hvor børnene og kvinderne opholdt sig, og havde en naturlig og nænsom omgangsform med dem. Derfor viser mange af hendes billeder børn, der leger, nærheden mellem mødre og deres børn og kvindernes daglige gøremål.
Det var selvfølgelig en medvirkende faktor, at Bang repræsenterede en autoritet, både som dansker, men også som udsending fra Grønlands Styrelse. Hun medbragte desuden varer, som var sjældne og attraktive. Cigaretter var ofte en ’icebreaker’. Hvis nogen var forbeholdne over for hende og kameraet, tilbød hun dem en cigaret og sad og snakkede med dem, indtil paraderne faldt. Derfor ser man ofte rygende grønlændere på billederne og optagelserne.
’Inuit’ - verdens første farvefilm fra Grønland
Bang faldt pladask for Grønland efter sin første tur i 1936. Året efter måtte hun afsted igen, og her optog hun sine allerførste filmsekvenser, som desværre gik tabt. Men i 1938 fik hun en ny mulighed, da Grønlands Styrelse hyrede hende til at lave en film om Grønland. Filmen skulle promovere Danmarks kolonipolitik og vises på Den Internationale Polarudstilling i Bergen i 1940 (udstillingen blev senere aflyst pga. Anden Verdenskrig). Denne gang fik hun økonomisk støtte af Styrelsen og blev udstyret med en motorbåd, lysanlæg og tolk. Der var afsat halvandet år til opgaven, og hun fik grundige anvisninger om, hvad filmen skulle indeholde. Den skulle formidle budskabet om, at Danmarks tilstedeværelse i Grønland var vigtig for den teknologiske, sundhedsmæssige og sociale udvikling. Bl.a. ville Styrelsen have optagelser af skolevæsenet, hospitalsvæsenet og de spirende industrielle tiltag.
Bang havde dog helt andre planer. Hun var stadig dybt fascineret af menneskers liv i den barske natur, og det ønskede hun at dokumentere i levende billeder for omverdenen og eftertiden. Det var ikke nogen nem opgave. Hun var eneansvarlig for hele produktionen og levede det meste af vinteren i en jordhule med et gulvareal på fire kvadratmeter. Hun fik dog en assistent, og anstrengelserne bar frugt med farvefilmen Inuit, der i dag regnes som den ypperste dokumentation fra et Grønland, som næsten ikke findes mere. Filmen er enestående på flere måder: Det var den første farvefilm verden havde set fra Arktis, den første danske farvefilm optaget på Kodachrome 16mm, og den første dokumentarfilm bygget op omkring årets cyklus i Grønland. Filmen begynder i Sydgrønland og fortsætter hele vejen op ad vestkysten for at slutte i Thule-distriktet. Man ser vinterlivet på afsides beliggende bopladser, konebådssejlads til sommerpladser, fangst af forskellige dyr, flænsning af sæler, skindrens, kødtilberedning, trommedans etc.
Filmen havde premiere i Danmark d. 17. oktober 1940 for et særligt inviteret publikum. Kong Christian X, Dronning Alexandrine og samtlige ministre, heriblandt Thorvald Stauning, var på gæstelisten. Bang fik stor anerkendelse for filmens kunstneriske kvaliteter og kulturhistoriske værdi, men blev også kritiseret for de ”blodige” optagelser af sælflænsning og blødende dyr. Det har sandsynligvis været overvældende for nogle blandt publikum, og farvefilm var stadig sjældne på dette tidspunkt.
Blodet til trods fik Grønlands Styrelse straks efter premieren utallige henvendelser fra foreninger, der ville låne filmen til offentlig visning. Stauning og Styrelsen bestemte dog, at filmen hverken måtte udlånes eller vises andre steder. Af to årsager: For det første havde man kun originaleksemplaret af filmen, og man frygtede ganske enkelt, at filmen ville forsvinde eller blive ødelagt. For det andet ønskede Grønlands Styrelse at foretage visse ændringer i filmen. Jette Bang havde som nævnt udelukkende fokuseret på det ’primitive fangerliv’, men Styrelsen var af den overbevisning, at hvis en film skulle vise Grønland, som det var i 1938-39, skulle den naturligvis også indeholde optagelser af det moderne Grønland. Filmen blev derfor først vist for offentligheden igen i 1948.
”Kvindesagens fineste Gevinst”
Anden Verdenskrig satte et midlertidig stop for Bangs film- og fotoproduktion. Lige efter krigens afslutning foretog hun endnu en fotorejse til Grønland, men først i begyndelsen af 1950’erne kunne hun genoptage sit filmarbejde og lavede en dokumentarfilm om polio: Ad lange veje (1952) og sidenhen to film i Østgrønland, hhv. ’Trommedans på Østgrønland’ (1964) og ’En boplads på Østgrønland’ (1969), som først udkom fem år efter hendes død. I 1959 tog hun desuden med P.V. Globs arkæologiske ekspedition til Bahrain, hvor hun optog filmen Beduiner (1962). Ud over de mange film har Jette Bang også udgivet flere billedbøger med fotos fra Grønland, bl.a. 'Grønland' (1940) med forord af Thorvald Stauning, ’Grønlænderbørn' (1944) og 'Grønland igen' (1962).
Jette Bang er en meget bredt anerkendt fotograf. Hendes dokumentariske materiale om Grønland har stor kulturhistorisk værdi, fordi det satte billeder på 'det ægte' Grønland og sikrede en dokumentation af meget høj kvalitet af livet i snart enhver afkrog i Grønland. Polarforskeren Peter Freuchen skrev i 1941 ved Jette Bangs udgivelse af sin dagbog '30.000 Kilometer med Sneglefart', at “Her er en kvindelig Indsats, der maa respekteres (...) det Pionerarbejde, hun har udført, vil være Kvindesagens fineste Gevinst i dette Aar.”
Maria Knude Oldhøj Nielsen | 24. maj 2023 | Opdateret 7. marts 2024. Tak for faglig sparring til Anne Mette Randrup Jørgensen, direktør, Arktisk Institut.
Kilder:
Bang, Jette (1941): 30.000 kilometer i sneglefart
Harvig, Bjørn (2021): Den yderste grænse. S5E2. Jette Bang: Fotograferede hverdagsliv i Grønland
Johnsen, Leise (2014): 'Jette Bang – Fra Isbjørnens bug'
Jørgensen, Anne Mette (2014): De g(l)emte Jette Bang film: – om alle filmene fra rejsen i 1938-9. Tidsskriftet Grønland, 4, 296-305.
Lidegaard, Mads (2011): Jette Bang i Dansk Biografisk Leksikon
Thage, Tove (2023): Jette Bang i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Ubekendt skribent (1940): Grønlandsfilmen vises ikke offentlig – foreløbig, Berlingske Tidende, d. 26.10.1940
