Af Rikke Lie Halberg, historiker og hovedkurator på Arbejdermuseets særudstilling 'Kvindeliv'
Husmoderens rolle har været at holde skansen på hjemmefronten og få husholdningspengene til at slå til. I arbejderfamilier sled hun også i lavtlønnede jobs, på landet var hun medhjælpende hustru, mens borgerskabets husmor i højere grad stod som garanten for et propert hjem og kernefamiliens trivsel.
Læs resten af artiklen under filmserien
Husmødre på film
1950’erne: Husmoderens storhedstid
Husmoderen havde sin storhedstid i 1950'erne, hvor hun som figur var et vigtigt element i den vestlige verdens bløde magtudøvelse under den kolde krig. Ude i den store verden kæmpede ideologierne, supermagterne oprustede, og kloden kunne sprænges i stykker ved et tryk på knappen. Men husmor holdt skansen på hjemmefronten og var hærfører for sin egen lille enhed: kernefamilien. I hjemmet herskede ro, orden og hjemlig hygge. Groft sagt var 1950'ernes husmor med til at udglatte frygten for atomudslettelse - som folderne på de skjorter, hun gik derhjemme og strøg.
I denne periode bliver det tydeligt, at der findes gode og dårlige husmødre. I filmen Peter må vente fra 1949 skal Peter giftes med Lene, men det er lige ved at gå galt, fordi Lene er så dårlig til husmorarbejdet. Filmen er produceret af Ministeriernes Filmudvalg og er således en statslig løftet pegefinger til unge kvinder om at tage husmorhvervet alvorligt.
Bondesamfundets husmoder
Husmoderen som begreb har dog eksisteret i flere hundrede år. I Ordbog over det danske Sprog fra 1926 kan man læse, at ordet oprindeligt opstod som den ene del af det sproglige par 'husmoder og husfader', hvor husmoderen var en (gift) kvinde, der som husfaderens ligestillede eller på egen hånd (fx. som enke) stod i spidsen for en husstand og forestod husholdningen. Hvor begrebet husfader knyttede sig stærkt til det gamle, patriarkalske bondesamfund – og forsvandt med dette – lever begrebet husmoder/husmor stadig i vores tid.
’Hvad er et hjem uden en Moder?’
Med industrialiseringen forsvinder det gamle bondesamfund langsomt, mens byerne vokser. Byerne giver plads til nye idéer, og nye bevægelser opstår. Arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen er de to helt store og forandringsskabende eksempler. Bondegården var tidligere rammen om arbejde og hjem for både husfaderen og husmoderen. Men den nye tids fabrikker og kontorer bliver nu steder, man tager hen for at arbejde – og ’hjem’ er et andet sted.
Mange af tidens hjem prydes af pynteplatter eller broderier med spørgsmålet: "Hvad er et Hjem uden en Moder?". Idéen om hjemmet som decideret arbejdsplads for kvinder vinder frem, og idealet om den hjemmegående husmoder opstår. Det er som regel lettere for borgerskabets kvinder at leve op til idealet. Arbejderklassens kvinder må ofte tage lønarbejde – også selvom der er børn derhjemme.
Husmoderfilmen fra 1935 udkom midt i en dyb økonomisk krisetid. Filmen iscenesætter husmoderen som en forbruger, det er hende, der styrer familiens husholdningsbudget, og hvis hun sørger for at købe danske produkter, så hjælper hun Danmark med at komme økonomisk på fode igen. Filmen er produceret af Landsforeningen Dansk Arbejde, som altså taler direkte til husmoderen som en vigtig og handlekraftig aktør i det danske samfund: ”Køb dansk!”
Husmoderen og rødstrømperne
Den kolde krigs husmorideal herskede nogenlunde uforstyrret op gennem 1950'erne og 1960'erne. Men i tiden efter 1968, med ungdomsoprør, ny kvindekamp og rødstrømpebevægelse, bliver husmoderen betragtet med et nyt blik. Blomsterbørnene drømmer om andet og mere end kernefamilie og husmoderarbejde, og det afspejler sig i tidens film.
Kvindelige filmskabere laver film, der stiller sig kritisk til husmoderidealet eller er solidariske med hende – uden at ville være som hende. Den feministiske holdning er ikke til at komme udenom i kunstfilmen En husmor fra 1971, der handler om den afgrundsdybe kløft mellem husmoren i reklamerne og husmoderen i den virkelige verden. Det samme er tilfældet med dokumentarfilmen Sammen med Lena fra 1979, der især sætter fokus på den ensomhed, en traditionel husmor også må tackle.
Husmoderen og #tradwife-bevægelsen
Husmoderen, der som kulturel figur ikke har været specielt fremtrædende i de seneste årtier, fik en pludselig og eksplosiv opblomstring i starten af 2020’erne, hjulpet godt på vej af sociale medier og hashtagget #tradwife. Tradwife er en sammentrækning af de engelske ord 'traditional' og 'housewife', og begrebet diskuteres i både danske og udenlandske medier. Diskussionen handler oftest om, hvordan man skal forstå fænomenet. For er det et udtryk for undertrykkelse eller frisættelse, når unge kvinder i dag vælger at gå ind i rollen som traditionel husmor eller i hvert fald tage kernefamiliens trivsel på sig og drosler ned for karrieren?
Vil du vide mere?
Om husmoderidealet under den kolde krig:
Feminitet, maskulinitet, hjem, familie og koldkrigskontekst i 1950’erne (Rikke Lie Halberg, 2008).
Om #tradwife-fænomet:
1950’ernes husmor er tilbage (Information, 2022).
En bevægelse af kvinder der vil bekæmpe feminisme (Berlingske Tidende, 2022).
Pufærmeparadokset (Weekendavisen, 2022).
Rikke Lie Halberg | 9. oktober 2023