Der findes masser af film og filmoptagelser fra besættelsestiden – både statslige og private, officielle og illegale, kendte såvel som aldrig før viste – der skildrer de særlige vilkår og forhold, hvorunder hverdagslivet udspillede sig. Da befrielsesdagene oprandt, snurrede filmkameraerne også lystigt. Nu skulle tyskernes nederlag og ødelæggelser, de befriede danskeres glæde og opgøret med landsforræderne dokumenteres for eftertiden.
Læs mere
Læs mere om danske propagandafilm i 1930'erne og danske dokumentarfilm under og efter besættelsen i følgende to artikler af filmhistoriker Lars-Martin Sørensen:
I nogle byer fulgte lokale filmfolk modstandsbevægelsens overtagelse af tyske forlægninger og arrestationer af dem, der havde gået tyskernes ærinde. Det kom der små film ud af, som primært blev vist lokalt. Andre optagelser blev brugt i ugerevyer og aktualitetsfilm, der fungerede som forfilm i biograferne landet over. Det er tidsbilleder af et omtumlet og både glædesfuldt og hævntørstigt kapitel af danmarkshistorien.
I dette tema kan du se et udsnit af de mange film og filmoptagelser under og efter besættelsen, der ligger på 'Danmark på film'.
Redaktionen | 6. april 2016
Filmserie om besættelsen