Tema

Arven efter '68

- Hele ens verdensbillede bliver væltet. Det er skønt!, siger en af de unge i filmen 'Højskolejournal 1969'. Filmene i dette tema kredser om antikapitalisme, revolution og personlig frigørelse med udgangspunkt i et år, der stadig sætter spor i vores sprog og vores hverdag.

Af Katrine Madsbjerg, filmarkivar og historiker, Det Danske Filminstitut

UNGDOMSOPRØRET 1968

Den 19. april 1968 besatte 100 psykologistuderende dele af Københavns Universitet. Det blev startskuddet til det ungdomsoprør i Danmark, der var blusset op årene forinden i hele den vestlige verden. I sommeren, der fulgte, voksede happenings og aktioner til et decideret studenteroprør mod det bestående, og begreber som ’rundkredspædagogik’, ’revolutionsromantik’ og ’hippie’ blev kendt af de fleste danskere.

Højskolejournal 1969 viser, hvordan de unge studerende forholder sig til hinanden, underviserne og højskolen som institution og kulturbærer.

I 1967 filmer Ole John og Jørgen Leth Nær himlen, nær jorden i Nepal blandt selverklærede hippier, som vil forandre verden med etableringen af et nyt samfund og meditationspraksis. Aktion – Den antikommercielle ungdomsuge i København 1969 viser, hvor håndgribeligt nogle danske unge går til opgaven med at forandre samfundet.

DEN STORE VERDEN

I Frankrig udråber studerende en Folkerepublik på Sorbonne universitet, mens Danmark rammes af happenings, ’loveins’ og andre typer aktioner i en række større byer. Der bliver etableret storfamilier og kollektiver, og solidariteten med både Vietnam og de indfødte amerikanere er i høj kurs blandt store grupper af unge.

Hvid mands sæd fra 1975 dokumenterer Jon Bang Carlsen teatergruppen Solvognens happening på Rådhuspladsen i København til støtte for de amerikanske indianske aktivister, som to år forinden havde besat Wounded Knee i South Dakota og krævet området tilbage til de amerikanske indianere.

KVINDEKAMP OG KVINDEFORTÆLLINGER

Rødstrømper er en mosaik over kvindebevægelsens mange facetter og retninger, som udkom i 1985 med nedslag i rødstrømpebevægelsens første aktioner og kampen for ligeløn.

Med sin eksperimentalfilm Skarpretteren fra 1971 forsøger Ursula Reuter Christiansen at bearbejde sin egen historie. I Politiken (7/2 2018) beskriver hun det således: ”Det er min historie, men det er også alle kvinders historie. Ellers ville det være uinteressant”.


Katrine Madsbjerg | 11. april 2018

Filmsamling - 1968