Film
Microcosmos
Claude Nuridsany, Marie Perennou, 1996
Open your eyes before you die, synger en kvinde i filmens højtflyvende start, hvorefter der dykkes - lang, langt ned - i en eng et sted på jorden. Denne forunderlige dokumentarfilm er i sandhed en øjenåbnende oplevelse om livet i det små, hvor en tot græs bliver et junglelandskab, en sten bliver til et bjerg og det mindste vandhul et ocean. I denne verden ser vi for første gang ultranært brombassen blive bestøvet af en blomst, edderkoppen, der med grusom effektivitet pakker sine ofre ind i spindelvæv, panserklædte biller i dødelig kamp og to slimede snegle i inderligt favntag på et leje af mos.