Af Henrik Østergaard, filmarkivar og filmhistoriker, Det Danske Filminstitut
Advarsel! Når man har set filmene i dette tema, kan man være blevet ramt af en voldsom begejstring for mænd og kvinder i stive uniformer, svulstige militærparader, streng disciplin, hård fysisk træning og patriotiske, våbenglade unge mennesker – til lands, til vands og i luften.
I SENG MED FORSVARET
’Sådan så Forsvaret sig selv’ kunne have været overskriften på dette historiske overblik. Om det er deciderede propagandafilm og hvervefilm eller ugerevy-indslag fra kongerevyer, øvelser og lottestævner, så har optagelserne været lavet i samarbejde med Forsvaret, og fremstillingen er blevet godkendt af Forsvaret. Filmene kunne ikke være blevet lavet uden forsvarets velvillige assistance og accept. Ikke ulig militært støttede Hollywood-film som 'Top Gun' og 'Kapring på åbent hav' eller de moderne krigsreportager af såkaldte embeddede journalister – altså journalister, som er med i forreste linje som Forsvarets gæster. De har populært sagt været ’i seng med Forsvaret’.
Det samme kan man sige, vi er, når vi ser disse gamle soldater-film. De er lavet på Forsvarets nåde og fremstiller naturligt nok det danske forsvar og soldaterlivet i et glorværdigt og ukritisk lys. Pivskider og pacifister efterlades i glemslens mørke.
PARADE FOR KONGEN
Filmene i dette tema viser det danske forsvar i fredstid. Der er altså ingen film med danske soldater i krig.
De ældste film er især dokumentariske optagelser og ugerevyklip fra militærparader, de såkaldte kongerevyer, hvor majestæten skridtede fronten af og hilste på sine våbenføre mænd i trøjen. En svunden disciplin man i dag mest forbinder med udenlandske diktatorer og præsidenter. På Frederik VIII’s og Christian X’s tid synes den dog også at have været populær herhjemme.
I ’Kongerevyen 1936’ er omkring 16.000 mand fra forskellige værn og regimenter således samlet ved Mogenstrup lidt uden for Næstved for at paradere foran Kongen. Næsten 40.000 besøgende overværer den nationale begivenhed.
Men Frederik IX kunne også være med. I ’Efterårsmanøvre i Jylland’ fra 1949 er 8000 mand opmarcheret på Esbjerg Flyveplads, når kongen og dronning Ingrid skridter fronten af inden en øvelse.
I 1950’ernes koldkrigstid er der generelt bemærkelsesværdigt mange ugerevyklip med Forsvaret og Frederik IX i paradeuniform.
MED FORSVARET PÅ ØVELSE
Ideen om at vise landets militære halefjer frem er således ikke en ny opfindelse. Rendyrket glæde ved angrebsstrategier og militært isenkram finder man især i tidlige film som ’Husarer på øvelse’ (1912), ’Ingeniørerne graver Skandser og udfører Sprængninger’ (1907) og ’En dag blandt vore Militærflyvere’ (1916).
Frem til omkring Første Verdenskrig var det danske forsvar relativt stærkt, og det skulle afspejles i filmene, velsagtens for at afstive den nationale stolthed, og måske også for at afskrække fjenden.
Ærefrygtindgydende og imponerende ser det da også ud, når 4. Dragonregiment i filmen ’Næstved Dragoner’ (1920) trækker sablerne i en fælles hilsen, inden de på hesteryg buldrer gennem Næstveds skove og bakker, som om intet kan stoppe dem. Eller når kongelig hoffotograf Peter Elfelt filmer artilleriets øvelse med hestetrukne kanoner ved Jægerspris i 1903 og ingeniørtropperne, der forcerer en å ved hjælp af en pontonbro i 1907.
Nogle af filmene er regulære instruktionsfilm fra forsvaret, for eksempel ’Hærens automatiske 8mm Vaaben’ (1941), der nok aldrig var tænkt til almindelig fremvisning.
’Hærens automatiske 8mm Vaaben’ og ’Vore U-baade’ (1943) skiller sig ud ved at være lavet under Anden Verdenskrig, mens Danmark var besat af Tyskland. Filmene blev lavet af et neutraliseret dansk forsvar, mens tyske soldater patruljerede i landets gader, men stoltheden ved det militære isenkram skinner stadig igennem.
DEN GODE SOLDAT
Efter Anden Verdenskrig bliver filmenes fremstilling af Forsvaret mere afdæmpet og mindre bombastisk. Den danske soldat er nu rar og hjælpsom, mere end et symbol på en velsmurt krigsmaskine.
Nationalromantisk parademusik var dog stadig standarden i ugerevyer fra Politikens Filmjournal, når indslaget handlede om Forsvaret, som i ’Ubåd vender hjem fra øvelse’ i 1949 og ’Lottestævnet på Gaunø’ fra 1951.
Fremstillingen af Forsvaret er til gengæld nærmest godmodig og Soldaterkammerater-agtig i ’Hæren i arbejde’ fra 1945 om forholdene for de første menige, der blev indkaldt efter Befrielsen. Mange kaserner var overfyldte af flygtninge, og de tyske soldater havde stjålet alt materiel, uniformer og udrustning. Trods utilfredse miner fra soldaterne, som brokker sig over at de må sove på høloftet, forstår vi, at udfordringerne ikke er større, end at de klares med knofedt og drengefløjt. Det var blevet hverdag igen i det danske forsvar. Og filmens godmodige fremstilling placerer de danske ’Jenser’ milevidt fra den prøjsiske disciplin og autoritære stramhed, der kendetegnede de tyskere, der just har forladt landet.
Blandt de nyeste film i samlingen finder man skildringer af dagliglivet som menig soldat i et mere eller mindre moderne og genkendeligt rekrutliv. ’Dengang jeg drog afsted’ (1971) er en kunstnerisk dokumentarfilm med militærets ritualer som motiv uden at være direkte kritisk. Selv om filmen er lavet med tilladelse fra Forsvaret mødte filmens kreative klipning og nok også dens realisme en hvis modstand efterfølgende fra de medvirkende officerer, ifølge instruktøren (Kilde: Jørgen Vestergaard: "Filmliv - mine dukkefilm og dokumentarfilm" (Forlaget Knakken, 2021).
’Hæren i arbejde’ fra 1961 og ’Soldat’ fra 1969 er til gengæld Forsvarets egne skildringer lavet for Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. Under dække af at være sandfærdige skildringer af livet i hæren fungerer de to film også delvist som hvervefilm. Regulære hvervefilm finder man dog også.
DU ER VEL ET MANDFOLK?
De udvalgte film er måske nok til en vis grad kuriositeter fra en svunden tid – og dog alligevel knap så svunden. Hvervefilmene minder sjovt nok en hel del om nutidens kampagnefilm fra Forsvaret. Også dengang lovede man venskab, sammenhold, spændende oplevelser og følelsen af at ’gøre en forskel’. Det ser man bl.a. i ’Kvindelige Marinere’ (1947), ’Piger i blåt’ og ’En dag i søværnet’ (1962), alle lavet for Søværnet. I efterkrigstiden var flere hvervefilm rettet mod kvinder. Et udtryk for det nye, 'blødere' Forsvar.
Andre hvervefilm bruger i stedet udskamning som strategi. Det gælder for eksempel ’En borgerpligt’ fra 1953, der er produceret af det statsdrevne Dansk Kulturfilm i samarbejde med Hjemmeværnet, og er kostelig politisk ukorrekt:
Lily Brobergs hustru er mopset på sin mand, spillet af Carl Heger, og hidser sig op under morgenkaffen, fordi hun tror, den ansvarsløse starut ikke har meldt sig til Hjemmeværnet, ligesom venindernes ægtemænd har gjort. ”Du er da for pokker et mandfolk!”, snerrer hun, inden det atter ender i familieidyl.
Henrik Østergaard | 24. maj 2022