Klip

Travlhed i havnen

1917, 0:54 min, Stum

Travlhed i Københavns Havn ved Kvæsthusbroen. Der er transport af varer til og fra havnen samt læsning og losning af både. Der ses flere DFDS skibe ved broen og en af D/S Nordens sverigesfærger, der er på vej ind i havnen. Kvæsthusbroen var oprindelig en dampskibsbro med kaj på begge sider (med form som en tange). Den blev anlagt i perioden 1848–1850 og blev udvidet til den nuværende længde i 1877-1878. Området ved broen husede oprindeligt flådens kvæsthus (ældre betegnelse for hospital for sårede) – heraf navnet. I 1872 blev Kvæsthuset købt af DFDS, som brugte det som hovedkvarter og damskibsbroen som afgangs- og anløbsplads for passager- og fragtskibe.

 

 

 

Lav dit eget klip

Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.

Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen

Tema

København 850 år: Byens puls

Kommentarer

Frank S Olinsson tir, 03/08/2016 - 19:40

filmen er fra 0,12 optaget på Kvæsthusbroen (alene benyttet af DFDS). Det ses af, at der er skibe på begge sider af kajen, og det var der intet andet sted i København. Der ses tillige alene DFDS skibe.

Frank S Olinsson tir, 03/08/2016 - 19:42

skibet der ses for indadgående er en af D/S (Dampskibsselskabet) Øresunds Sverigesfærger

Redaktionen ons, 03/09/2016 - 11:32

Kære Frank S Olinsson
Tak for kommentarer. Dine oplysninger om Kvæsthusbroen er hermed tilføjet til synopsen, og klippet er placeret på kortet.
Med venlig hilsen Maria Berendt Oldhøj Nielsen

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk