Deutsche Jungenschaft Nordschleswig (DJN) er på lejr i Pinsen 1941. Pinselejrene, der finder sted i ungdomsforbundets forskellige kredse rundt om i Sønderjylland, består især af fysiske aktiviteter: I Nordlejren (i Erlev ved Haderslev Dam) går drengene marchture. I Midtlejren (i Jyndevad ved Tinglev) trænes der terrænløb på en forhindringsbane. Drengene har også eksercitstræning i march og vagttjeneste. Drengenes eget musikkapel "Krach" giver koncert.
DJN, der eksisterede 1933-1945, var det tyske mindretals nationalsocialistiske parti NSDAP-N's ungdomsforbund i Nordslesvig, oprettet efter forbillede i det rigstyske Hitler-Jugend. Fra 1934, hvor søsterorganisationen Deutsche Mädchenschaft Nordschleswig (der svarede til det rigstyske Bund Deutscher Mädel) blev oprettet, var DJN udelukkende for drenge i alderen 8-18 år. Opdragelsen til soldat var, ligesom i Hitler-Jugend, kernen i DJN's arbejde. Frivillige til tysk krigstjeneste blev ofte hvervet fra ungomsorganisationerne. (Se kilde).
Lokation
Lav dit eget klip
Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.
Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.