Børnehjem i Rødovre

Min mor som er født i 1936, genkender stedet hér som "Barnets Hus" Annexgårdsvej nr?, Rødovre.
Hun havde selv ophold hér i 1940'erne. Stedet blev nedrevet i halvfjerdserne, men der skulle stadigvæk ligge en børnehave på/eller ved stedet.
Hér i linket til "barnets hus" hjemmeside kan man på billede 2, genkende bygningerne fra filmen:
http://www.barnetshus.dk/historisk_galleri

Kære Bent
Det var en værdifuld kommentar! Vi har nu via www.barnetshus.dk og kontakt med forretningsføreren fået den præcise adresse, Annexgårdsvej 5, og kan linke til børnehjemmets historie, som udfoldes på websitet.
Med venlig hilsen Lisbeth Richter Larsen

mine 2 søskende og jeg var på var på dette børnehjem i 1957...jeg genkender tydeligt stedet. Men desværre ikke som et rart sted at være...Jeg husker mange ting derfra...Så barnets hus er måske ikke det rette at kalde det...Desværre... men venlig hilsen Jette Pedersen.

Jeg var boede på "barnets hus" i 1960 og var 6 år. Står lige og ser på min koppeattest som der blev lavet 9.5.1960. Mine to- kun lidt ældre- søskende var der også.Min storesøster Jette og storebror Frank var begyndt i deres skole og når de tog afsted om morgenen stod jeg og græd voldsomt fordi jeg var så bange for at være der- nu alene hvor de tog afsted.Jeg var også bange når de var der- for så mange grimme oplevelser burde ingen børn møde. De oplevelser har præget mig voldsomt - ikke kun i min barndom -men i hele mit voksenliv. Det er oplevelser som jeg aldrig kan fjerne fra mit indre - men som jeg har valgt at forholde mig til. Og det er naturligvis ikke bare lige nemt - det er et arbejde som jeg har kæmpet mig igennem - Og har gjort mig til den person jeg er idag. En positiv person med to fødder plantet godt grundigt i jorden! I dag ved jeg at der er en grund til at jeg har været til en del psykologer og i terapi hvor diagnosen hed: Angstneurose, skolefobi, socialfobi..... ---- En af de mange grimme oplevelse var at jeg en dag havde tisset i bukserne (har jeg oplevet som voksen flere gange når jeg blev bange) og derefter blev jeg sendt ud i gården uden underbukser på og hvor de voksne sagde til de andre børn: "bare løft op i kjolen så kan I se hvad der der sker når man tisser i bukserne"........ Mens jeg skriver dette er jeg fyldt med tårer- det gør ondt at mærke tilbageblikket.... Ja, jeg kunne blive ved med at skrive - og måske skulle jeg også gøre det - men så bliver det jo til en bog... Hvilket måske kunne blive en glimrende pædagogisk/psykologisk - ikke bog - men en reminder til at vi mennesker skal huske på at vi skal elske vores børn - og respektere dem - men ikke lave curlingbørn (ved godt at jeg lige der fik lavet en lille provokation :-). Jeg tror på at jeg med mine oplevelser og måden jeg forholder mig til det på - kan bidrage til at hjælpe svigtede børn- på enten den ene eller anden måde. Så jeg stiller mig til rådighed som frivillig hjælper. Positive hilsner fra Pia Bengtsson

Her var jeg i ca 1960 , og har ingen gode minder , der blev uddelt tæsk , gad vide om nogen husker stedt med glæde,

Min mor boede på det børnehjem. Hun husker desværre ikke hvornår men det var i 60erne eller 70erne. Hun ønsker brændende at få fat i hendes journaler og jeg har ledt og ledt rigtig længe men uden held

Jeg og min bror boede på Barnets Hus, en enkelt uge i 1967. Vores mor var blevet hasteindlagt på Bispebjerg Hospital, og der var umiddelbart ingen til at passe os. Redningen kom i skikkelse af Ulla Jensen, kvinden som passede, vores lokale legeplads på Christianshavn. Hun tog sig kærligt af os, det næste halve år. Jeg husker ikke meget, fra opholdet på børnehjemmet. Men jeg nåede, at få en rigtig god legekammerat. Hans navn har jeg glemt, men han var en sød og kærlig dreng. På dagen hvor vi forlod Barnets Hus, havde drengen besøg af sin mor. Da hendes besøg var overstået, løb han grædende efter hende, hele vejen over gårdspladsen. Hun værdigede ham ikke et blik, ikke et kram, ikke et farvel. Det var hjerteskærende, og har aldrig forladt mig. Håber han fik et lykkeligt voksenliv.

<p>Jeg var på Barnets Hus i 3 måneder i 1957. Vi sov på store sovesale, og der var tit nogen der lå og græd. Den mad vi fik var meget spartansk, fik vi pølser til middag var der kun 1/2 pølse til hver, og pålæg på rugbrødsmadderne kunne f.eks. være fedt med rødkål. En gang om uge hentede vi gammelt winerbrød fra en lokal bager, så sad vi på en lang række og kunne vælge et stykke hver. Når vi skulle i bad nede i kælderen, kom [...] tit "på besøg", personalet prøvede at skærme os, især en veludviklet pige på 13 år, hun fik lov at bade alene i personalets baderum. Når [...] kom, hørte jeg de voksne sagde med irriteret stemme :"uh nu kommer han igen" så spurgte han efter det næsten voksne pige, og sagde, at det ikke var tilladt at hun badede alene, jeg fornemmede klart, at der var noget der ikke var som det burde være. Jeg fik slik og penge sendt, både fra min mor og bedsteforældre, da personalet opdagede jeg havde penge forlangte de at passe på dem, så kunne jeg spørge hvis jeg skulle købe noget. I flere tilfælde snød de mig og sagde, at der ikke var flere penge. Det er bestemt ikke en tid jeg tænker tilbage på med glæde.<br>
<br>
<strong>Vi byder kommentarer og debat velkommen, men viderebringer ikke anklager imod identificerbare personer. Derfor er dette indlæg anonymiseret af redaktionen. /Redaktionen</strong></p>

Jeg har selv boet på barnets hus 2 gange. Meget tilfreds.
Jeg savner 2 brødre der var der sammen med mig.
De hedder Alex og (Benny)

Jeg vil gerne høre om Sussi har fundet frem til journalerne.

Jeg boede der sammen med mine to søskende tilbage i start 60 erne. Husker desvære hvordan forstanderinden sammen med sin datter på min alder, stod og så på os drenge som skulle bade hver morgen. Det var så forfærdeligt. Jeg husker sovesalen og nattens mørke, ensomheden og frygten. Jeg husker Barnets hus som noget meget grimt i mit liv. Håber ikke sådan et sted findes mere i danmark.

Var der en kort stund i 60erne tror jeg det var, husker ikke noget mindeværdigt, og husker ikke hvorfor jeg var der, tror min mor evt. Har været indlagt, husker jeg stod ved et højt jern / stål stakit og kiggede ud på vejen. Hvor kan man evt. Se / finde journal.?

Take the cameras away and things wont look so wonderful. I personally see a few things not to pleasant. If you have to ask what it is then you are not observing it to closely. It's all staged to make it look absolutely great.

Var der i 1960’erne af 2 gange med mine brøder husker stedet som en fangelejre skulle spise min lillebrors mad som han ikke kunne lide han tissede i sengen og fik lov til at sove idet jeg blev misbrugt af en kvindelig ansat men ingen troede på mig det har fulgt mig hele livet bliver snart 65 år få det dårligt når jeg høre om børn på børnehjem daglige lussinger var der mange af har boet på børne og ungdomspensioner til jeg blev 18 år har ikke fået meget kærlighed først da jeg mødte min kone vi har været sammen siden 1982 kan ikke kramme mine børnebørn men prøvet så det er ikke kun godhavsbørne der har haft det slemt