Film

Venstre-Filmen

1937, 35 min., Stum

En kompilationsfilm om Venstres politiske arbejde. Filmen er opdelt i tre mindre film af fragmentarisk art:

1) Optagelser fra Venstres landsmøde i Odense 1937, hvor 600 tillidsmænd fra nær og fjern samles. Forud for landsmødet samles repræsentantskabet til møde, hvor der aflægges beretning og regnskab. Et kig ind i venstres sekretariat, der er bindeled mellem Venstres presse, organisationer og rigsdagsparti: Sekretariatets arbejde består bl.a. i at varetage landsorganisationens økonomi, rundsende politiske artikler til Venstres blade, redigere Venstres årbog, udgive pjecer og planlægge agitationsarbejdet sammen med organisationerne. Afslutningsvis billeder fra diverse møder og fra Venstres grundlovsfest i Almindingen på Bornholm.
2) Et nyt led i Venstres arbejde er Venstreklubben for Slagelse og omegn. Klubben stiller en række faciliteter til rådighed bl.a. et læseværelse, en restaurant, en spisetue og et lokale til bestyrelsesmøder og studiekredse. Faciliteterne bliver flittigt bliver brugt af klubbens medlemmer.
3) Et besøg på Sorø Amtstidende, der er et af Venstres dagblade. Optagelser fra ekspeditionen, bogholderiet og de tekniske afdelinger herunder pressefotografens mørkekammer og trykkeriet med de store sættemaskiner. På samme maskiner trykkes Venstres ugeblad ”Dansk politik”. Afslutningsvis optagelser fra Venstres agitationsuge, der hvert år falder i ugen 1-8 februar. To repræsentanter fra partiet forsøger ved personlig agitation at hverve en bondemand som nyt medlem.

 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Propaganda!

Bekymrede røster advarer for tiden om, at 1930’ernes sociale uro, højrenationalisme, politikerlede og manipulerende sjælefiskeri gentager sig. Men hvordan gik det for sig sidst, demokratiet var under pres, ungdommen blev radikaliseret af voldsparate bagmænd og propagandaen florerede? Med denne stribe partipropagandafilm fra sen-tyverne til først i 1950’erne præsenterer vi brikker til et sammenligningsgrundlag.