Thyborøn fri - Thyborøn-Fiskernes Sejlads til København

Den vestligste af alle limfjordsbyer er den lille driftige by Lemvig, der ligger smukt og ejendommeligt og er på tre sider omgivet af høje bakker. Før Thyborøn havn blev bygget, var Lemvig hjemsted for det søgående fiskeri i Nordvestjylland. Der er dog stadig mange fiskekuttere hjemmehørende i byen. På havnen rører sig altid et muntert liv.

På vej til Thyborøn passerer vi havsognet Harboøre, og på Harboøre kirkegård findes mindesmærker over forulykkede fiskere og redningsmænd. Disse mindesmærker fortæller om vestkystfiskernes farefulde gerning.

Og her har vi så ”Æ wæjsterhaw”. Jaah, i dag er ’en skikkelig.

Sikringen af Thyborøn-tangerne mod angreb fra havet sker ved anlæg af høfder, i Vandbygningsvæsenet nærer man frygt for, at tangerne ikke kan holde mod gennembrud af havet, og der har været forslag fremme om at lukke Thyborøn Kanal. Fiskerne deler ikke denne frygt. Tværtimod. ”Æ kanal kan holdes, når æ kystsikring vedligeholdes og udbygges”, siger de.

Ude fra ”æ haw” sejler vi nu ind gennem Thyborøn Kanal. Danmarks tredjestørste fiskerihavn, en af Danmarks få isfri havne og den eneste nødhavn på Jyllands farlige vestkyst, helt fra Esbjerg til Hirtshals.

I 1914 påbegyndte Vandbygningsvæsenet bygningen af en havn ved Thyborøn Kanal. Gentagne udvidelser har senere fundet sted. Thyborøn er i dag hjemsted for 135 moderne søgående fiskekuttere til en værdi af 14 millioner kroner, og havnen benyttes periodevis af mange hundrede kuttere fra andre pladser.

Omkring havnen er der vokset en fiskerby op, som nu tæller ikke mindre end 1400 indbyggere.

Lørdag d. 26. januar startede Thyborønfiskerne deres sejlads til København. Forinden samledes fiskerne og hele byens befolkning til en højtidelighed, hvor der udtaltes gode ønsker for turen.

Fiskerflåden løber ud af havnen i Thyborøn. Står ud i Limfjorden.

Fiskerne tiljubles af deres pårørende. Så går konvojsejladsen op gennem Limfjorden.

Lukning af Thyborøn Kanal ville betyde en udslettelse af Thyborøn som fiskeri- og nødhavn og en ødelæggelse af en blomstrende fiskerby. Det er i bevidsthed om, at det gælder deres eksistens, at Thyborønfiskerne gennemfører denne enestående flotillesejlads gennem de danske farvande til København for dér over for regering og rigsdag at fremføre deres synspunkter for at vise landet, hvilken værdifuld kutterflåde, der er hjemmehørende derovre.

Der har vi Oddesundbroen, som vi nu passerer igennem.

Og her Aggersundbroen i den østlige limfjord. Her har samlet sig noget pakis.

Paketbåden Mathilde hjælper kutterne igennem isen. Aalborg passeres i gråvejr.

Efter en lykkelig gennemført tur over Kattegat står flåden ind i Helsingør havn, hvor der efterhånden samles kuttere fra Skagen, Frederikshavn, Thisted, Grenå og Hundested for at tilkendegive deres sympati for Thyborønfiskerne.

Flådens admiral og hans næstkommanderende får sig en passiar på kajen.

I modvind og modstrøm af anselig styrke løber den samlede flåde næste morgen ud på den sidste etape til København. Det ser drabeligt ud, men, ork, det er ingenting at regne mod, hvad fiskerne er vant til fra ”æ wæjsterhaw”.

Som sidste båd løber admiralskibet L254, Marie Winkel, ført af fiskeskipper Harald Winkel ud af Helsingør havn.

I København er tusindvis af tilskuere mødt op for ved lystbådehavnen at give fiskerne en festlig modtagelse.

Admiralskibet Marie Winkel står ind i havnen, hilst af hurraråb.

Sødygtige familiemedlemmer og venner har gjort turen med.

Et djærvt håndtryk til velkomst. Overborgmester Viggo Christensen udtaler på byen Københavns vegne et hjerteligt velkommen til vestkystfiskerne. Admiralen Harald Winkel takker på kammeraters og egne vegne for den smukke velkomst. Den har gjort et dybt indtryk på fiskerne. Formanden for Vestjysk Fiskeriforening, Laurits Thygesen, formanden for Dansk fiskeriforening, M.C. Jensen. Formanden for Thyborøn Havns Fiskeriforening, Albert Steen, udtaler: ”En wælkomst så hjertlig og storslåen har wi aldrig oplevet”