Film

Svendborg Turistforening

1921, 10 min., Stum

En tur rundt i Svendborg og omegn - til lands og til vands. Først et vue over Svendborg set fra et skib, der sejler på Svendborgsund. Undervejs på sejlturen passerer skibet bl.a. hjuldamperen "Fritz Juel", Svendborg Havn, Sct. Jørgens Badeanstalt, selveste Kongeskibet Dannebrog samt Pilekrogen og Troense på Tåsinge. På land er folk på spadseretur ved Hotel Christiansminde, der ligger på Svendborgsiden. Hotellet ligger nedenfor det gamle Christiansminde Badehotel, der er bygget i træ. På den anden side af sundet, på Tåsingesiden, ses et vue over Svendborg. Afslutningsvis optagelser af forskellige gader i Svendborg by bl.a. Ovinehøj (også kaldet Galgebakken) og Hulgade. Turen rundt i Svendborg og omegn fortsætter højst sandsynligt i filmen "Svendborg Turistforening (Ekstra)", der også er fra 1921.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk