Film

Politikens filmjournal 232

1954, 7 min., Speak

1) Tyskland: Fire-magtstopmødet i Berlin. De fire udenrigsministre John Foster Dulles (USA), Georges-Augustin Bidault (Frankrig), Anthony Eden (England) og Vjatjeslav Molotov (Sovjetunionen) ankommer til mødet i bilkortege. De tager plads i konferencesalen. 
2) England: Den engelske 'Comet'-jetmaskine på prøveflyvning til Afrika. Flyets kaptajn John Cunningham udtaler sig til pressen. I et engelsk laboratorie udfører eksperter sindrige forsøg for at øge sikkerheden i luften. 
3) Indiens uafhængighedsdag fejres i Danmark ved en sammenkomst: Professor  dr. phil. Hans Hendriksen og Louis Brinkfort, også kaldet "Den hvide fakir", holder tale. Fru Enna laver yogaøvelser. 
4) Spanien: Fægtelandskamp Saar-Spanien i Madrid. Saar-fægterne vinder.
5) 200-årsdagen for Ludvig Holbergs død markeres i København ved Det Kgl. Teater. Kransenedlæggelse ved Holbergs statue med deltagelse af teaterchef Henning Brøndsted, kongelig skuespiller Aage Fønss og teaterdirektør Thorvald Larsen. I Det Kgl. Teater vises Holbergs komedie 'Mascarade'.

Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk