1) Holland: Lukning af det sidste digebrud efter katastrofale oversvømmelser i foråret. Hullet bliver lukket af fire store sænkekasser. Dronning Juliana og premierminister dr. Willem Drees overværer påpladssætningen af den sidste sænkekasse.
2) Rusland: Lomonosov Universitet i Moskva åbnes. Universitetet rummer bl.a. 148 auditorier og mere end 1000 laboratorier og har en hovedbygning, der er 240 meter høj. Ved indvielsen lykønsker Kulturminister P. K. Ponomarenko studenterne med deres nye læreanstalt. Allerede samme dag begynder undervisningen.
3) Første danske selvbetjeningsbutik, supermarked, åbnes af handelsminister Lis Groes i Islev.
4) Sverige: Svensk el-varmevest til traktorførere.
5) Puerto Rico: Sommermodeopvisning.
6) Italien: Voldsomme uroligheder i Trieste. Studenter demonstrerer for, at Trieste skal tilbage til Italien. Politiet angribes med stenkast og stole fra en restaurant. Demonstranter arresteres.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
Filmtype
Kategori
Produktionsland
Emneord
Medvirkende
Speaker
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.