1) USA: Koreakrigen er slut. 2500 amerikanske soldater vender hjem til New York, hvor de får en hjertelig modtagelse af deres pårørende. Derefter bilkortege gennem New Yorks gader.
2) Internationalt campingstævne i Bernstorffsparken. Parkens store plæne er fyldt med campingvogne og telte fra alverdens lande. Lejren har sine egne butikker, hvorfra de 3000 gæster forsyner sig.
3) EF/EU: Udstillingen 'Europa kalder' i Magasin, København. Udstillingen agiterer for et forenet Europa med ens valuta. Fhv. minister Frode Jakobsen byder velkommen, udenrigsminister Ole Bjørn Kraft og den engelske politiker Mackay holder tale.
4) England: Den afdøde finansminister Sir Stafford Cripps' datter, Peggy, vies til afrikansk høvdingesøn. Stort presseopbud.
5) Tyskland: Mysteriet om 'Atlantis' løst ved Helgoland? Den tyske præst Jürgen Spanuth drager ud på ekspedition for at skaffe sikre beviser for, at sagnrigets 'Atlantis' hovedstad er sunket i havet kun 9 km fra Helgoland i Nordsøen. En dykker finder en sten, der beviser, at der i dybet ligger bygningsværker, som kun mennesker kan have udført.
6) Belgisk Congo: Nationaldag fejres med livligt optog.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
Filmtype
Kategori
Produktionsland
Speaker
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.