En film i en serie på syv, der hovedsagelig drejer sig om de færdselsregler og faresituationer, der er særlig aktuelle i sommertrafikken. De syv titler er 'Køreklar', 'Ting og Sager', 'Huset bag vognen', 'Kørsel i sommerlandet', 'Parkering i sommerlandet', 'Slip dem ind og ud på motorvejen' og 'På to hjul'.
I denne film er der særligt fokus på de unge, der færdes i trafikken på cykel og knallert. De opfordres til at efterse deres køretøjer inden ferieturen: dæk og eger skal være stramme, kæden skal smøres, lydpotten skal være lydløs, hornet og klokken skal virke, nedslidte reflekser og bremser skal udskiftes. Filmen gennemgår desuden en række af de færdselsregler, der gælder for trafikanter på to hjul: tænd for lyset, når det er mørkt, kør kun en person ad gangen på knallert og højst en voksen og to børn under seks på en cykel, det er tilladt at 'være selskabelig' på cykel og køre ved siden af hinanden, men det er forbudt, når man kører på knallert, begræns bagagen og pak den fornuftigt, knallertmotoren skal være godkendt af Statens Biltilsyn og må ikke kunne køre hurtigere end 30 km i timen og sidst men ikke mindst, så skal man huske styrthjelmen. Det er hul i hovedet at køre uden!
Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab
Producent
Rekvirent
Manuskript
Emneord
Instruktør
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.