Film

Ombord på ØK's skibe 1969-1975

1975, 65 min., Stum

Filmen indeholder optagelser på forskellige skibe fra Østasiatisk Kompagni (ØK) i perioden 1969-1975:

M/S 'Sumbawa' 1969: Forlader Frihavnen. Hamburg-lodsen går fra borde. Optagelser fra broen med søkort og skibets rute. Tømrer bygger trækasse ombord. Rustbankning og maling af skibet. Maskinen i skibet. 1. mester (maskinmester) og hans hjemmelavede vaskemaskine. Betjening af skibets radio. Besætningen på 'Mariners Club' i Port Swettenham. Langs Mekongflodens delta til byen Saigon. Guitarspil og "fædrelandssange" i Det Indiske Ocean. Hovmesteren dirigerer skibsorkesteret i kabyssen. Kaptajnen ønsker en glædelig jul. Besætningen udveksler julegaver. Julemiddag på 4. lugen. Igennem Kielerkanalen om vinteren.

M/S 'Azuma' 1970: Søgang i Atlanten. Hong Kong Havn. Lastning af skibet. Sømand i arbejde. Igennem Panamakanalen. Lastning i Göteborg om vinteren.

M/S 'Aranya' 1975: Maskinrundgang. Besætning drikker på åbent hav. Junker med last. Floden i Bangkok. Besætningen hygger sig ombord. Besætningen forbereder brandøvelse. Sejler forbi det udbrændte vrag af RMS Queen Elizabeth i Hong Kong Havn. Lille og stort ØK-skib ved siden af hinanden på værft. To besætningsmedlemmers festlige hilsen fra agter. Kvinde rydder strand foran 'Rainbow Garden' i Filipinerne. Reparation af liggestol på skibet. Lastning fra lastbiler. Enkelt mand laster nødder i Amazonas. Hjuldamper sejler forbi. Last af sværgods, og igennem Suezkanalen. Svømning i skibets svømmepøl. Besætningen udfører bådøvelse. Skorsten males ØK-gul ved ØKs tilbagekøb af skibet. Last af tømmer i Vancouver. Besætningen holder fest og middag ombord. Igennem Panamakanalen.

I alt findes fem film om ØK's skibe i perioderne 1956-1960, 1961-1963, 1962-1967, 1966-1974 og 1969-1975.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Verden set med danske øjne

Filmene i dette tema kan af gode grunde ikke komme på danmarkskortet. De er nemlig optaget ude i den store verden. Af danske dokumentarister, som er rejst ud for at formidle og dokumentere, give os udsyn og indblik. Fra Europa år nul, over Himalayas skæve bjergtoppe i '68 til Reagans USA anno 1982. God rejse!