Film

Nordens statsministrar i Hamar

1931, 8 min., Reallyd

Da norske fangere i 1931 erklærede en del af Østgrønland for norsk, godkendte regeringen i Oslo annekteringen, og Norge og Danmark kom på kollisionskurs. Sagen blev fremført for den internationale domstol i Haag og endte med norsk nederlag. 

Denne reportagefilm stammer fra et nordisk statsministermøde på Hamar Odde, nord for Oslo, hvor den danske og norske statsminister udvekslede skarpe ord om det indbyrdes naboskab og retten til Grønland. 

Filmen viser udsnit fra de taler, der blev fremført på dagen. Først taler den svenske statsminister Carl Gustaf Ekman om samhørigheden mellem landene. Derefter taler den danske statsminister Thorvald Stauning om konflikten om områder i Østgrønland. Til slut forsvarer Peder Ludvik Kolstad Norges holdning til grønlandsspørgsmålet og anmoder om erstatning. Hvad grønlænderne måtte mene om sagen, forbliver uberørt. Filmen afsluttes med den norske nationalsang.

Det var Oplandenes Presseforening med avismand og politiker Erling Bühring-Dehli i spidsen, der havde inviteret til mødet, som der generelt var stor medieinteresse omkring.

Læs mere om konflikten og det nordiske statsministermøde på Hamar i 1931 i temaet 'Kampen om Grønland', der udkommer 29. august 2024.

Filmen har svenske mellemtekster og  valgfri undertekster på filmens originalsprog (norsk, dansk og svensk)

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk