Film

Nanok ekspeditionen 1939

1939, 25 min., Stum

Optagelser fra fangstkompagniet Nanoks ekspedition til Nordøstgrønland i 1939. På optagelserne ser man bl.a. sejltur med isbjørn på dækket og arbejdet med at bygge fangststation i Nordøstgrønland. Vi ser også forsøg på at få en samlet optagelse med fangstkompagniet og får at vide, at motorbåden ofte sidder fast i isen. Der er også billeder af inuitter i kajak og en masse naturoptagelser med isbjørne og de medbragte heste. 

Østgrønlandsk Fangstkompagni Nanok blev stiftet i 1929. Selvom de kaldes Nanok ekspeditioner, var de teknisk set ikke ekspeditioner, hvis man dermed mener udforskning. Formålet med fangstkompagniets ture var at tjene penge på skind og pels fra dyr, som blev fanget ved fangststationer på den grønlandske østkyst. I 1941 blev flere af fangstfolkene, danske, grønlandske og norske, en del af Nordøstgrønlands slædepatrulje, senere kendt som Siriuspatruljen. 

Ordet Nanok stammer fra det grønlandske 'nanoq', som betyder isbjørn.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Ishavets vovehalse – Polarekspeditioner på film

Udforskningen af Arktis tog fart for 150 år siden. Talrige ekspeditioner drog gennem klodens mest ufremkommelige og ugæstfrie natur, og mange mistede livet. At dokumentere hvad man fandt og bevise sin tilstedeværelse var vigtigt, og med fremkomsten af filmmediet i det 20. århundrede så polarfarerne nye muligheder: Nu kunne man for første gang give publikum et levende indblik i fremmede kulturer og det barske liv på isen.