It all comes from beer

Kommentarer fra transskribenten er markeret med […]

[Engelsk speak oversat til dansk] 

Har du nogensinde hørt om Carlsberg, den danske nations eget bryggeri? Al overskud går til godgørende formål.

Historien om Carlsberg går mere end hundrede år tilbage til de dage, hvor produktionen blev udført ved håndkraft. Mestre og arbejdere i små værksteder. Meget ofte var de eneste arbejdere bryggerens egen familie. 

Ølbrygning var også en form for håndværk dengang, og forholdene i disse gamle bryggerier var ret primitive. Alt arbejde blev udført manuelt, og ejendommene var små og lavloftede med dårlig belysning.

Men pludselig begyndte tingene at ændre sig. Initiativrige mænd tog affære, og ølbrygning begyndte at blive en industri. 

Grundlæggeren af Carlsberg Bryggerierne var J. C. Jacobsen, pioneren inden for Danmarks bryggerindustri. Han startede sit bryggeri i 1847, og det blev snart udvidet i både produktion og størrelse. Den ene bygning efter den anden blev projekteret og bygget. Og i løbet af kun 20 år var bryggeriet vokset til en ganske betydelig størrelse. 

Brygger Jacobsen tog ikke nye metoder til sig, uden at de var testet meget nøje. Og i 1875 byggede han Carlsberg Laboratorium. Han indså, at ølbrygningen aldrig ville blive perfekt, hvis ikke man arbejdede sammen med videnskaben. 

I dag er Carlsberg et stort bryggeri spredt over 18 hektarer med 4.000 ansatte, og det producerer mere end 400 millioner flasker hvert år. 

Skal jeg fortælle jer, hvordan øl laves?

Hovedingrediensen er maltbyg. Her kan du se det ankomme til bryggeriet i en af de store tankvogne. 

I malthuset lægges maltbyggen i blød i vand, hvilket får det til at spire. Det bliver nu kaldt grøn malt, og det tørres og ristes for at få den aroma og farve, der er passende for netop den type øl, der skal brygges. 

Så kommer malten over til bryghuset, hvor det knuses og kommes i bryggekedlen. Det blandes med vand og opvarmes for at frembringe dets rige næringsstoffer.

I filteret bliver ekstrakten, som bryggere kalder maltafkog, siet fra og ledt ind til store kedler. Den største kan indeholde nok maltafkog til at fylde en kvart million flasker. 

I disse kedler bliver maltafkoget kogt med humlen i cirka to timer. 

Den daglige produktion hos Carlsberg er 160.000 gallons. 

Efter afkølingen bliver bryggen ledt videre til gærkældre, hvor 1¾ pund gær bliver tilsat hver 36 gallons af maltafkoget. 

Den første gæring tager ti til tolv dage. Den anden gæring i modningsprocessen, hvor bryggen opbevares i store beholdere af stål eller aluminium, kan tage fra tre helt op til tolv måneder, alt afhængig af alkoholstyrken af øllen. 

Til sidst bliver øllet filtreret en sidste gang, og alt der er tilbage at gøre er at fylde det i tønder, eller mere almindeligt i flasker. Dette efterfølges af pasteurisering ved at opvarme det til 148 grader fahrenheit for at sikre, at det bevarer kvaliteten. 

Carlsbergs øl eksporteres til hele verden og med alle former for transport.

Carlsberg Bryggeri ligger dernede. Bryggeriet der udspringer af gamle traditioner og udviklede sig i hænderne på fremsynede mænd, der mødte enhver konkurrence, fordi videnskab og produktion går hånd i hånd. 

Den modnede byg vil blive til øl en dag. Den øl kan kun blive af høj kvalitet, hvis bryggeriarbejderne er faguddannede og erfarne. Men det kræver endnu mere end det. Det er samarbejdet mellem produktion og videnskab, der giver den høje standard og øgede produktion. 

Takket være J. C. Jacobsen har det samarbejde været frugtbart for Carlsberg-bryggerierne gennem de sidste hundrede år. 

I 1883 gjorde bryggerividenskaben en helt ekstraordinær opdagelse, da professor Hansen, der var chef for Carlsberg Laboratorium, opfandt en metode til at rendyrke gæren for at sikre en ensartet gæringsproces. 

For at gøre det kort, så forløber rendyrkningen på denne måde:
Bryggerilaboranten udvælger en særlig god gærcelle. Den celle mangedobler sig og vokser til en ren gærmasse, som efterfølgende bruges i gæringsprocessen. 

Professor Hansen designede også verdens bedste propageringsapparater. De apparater anvendes stadig på Carlsberg. Opdagelsen af hvordan man rendyrker gæren blev ikke holdt hemmeligt eller patenteret. Det ville have været imod brygger Jacobsens hensigter med laboratoriet. Nu bruges apparaterne over hele verden, ikke kun i bryggerier, men hvor end der bliver brugt gæringsprocesser. En ensartet gæringsproces, som er eksistentiel for kvaliteten af øllet, er resultatet af dette videnskabelige pionerarbejde.

For at betale sin gæld til videnskaben etablerede brygger Jacobsen i 1876 Carlsbergfondet, hvis hovedformål var at støtte videnskabelig forskning. Carlsbergfondet har hjemme i bygningen i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, hvor bestyrelsesmedlemmerne, fem professorer fra Videnskabernes Selskab, leder fondets mange aktiviteter, hvilket inkluderer Carlsberg Laboratorium, hvor videnskabsfolk fra hele verden tager del i forskningsarbejdet og udfører deres egne eksperimenter. 

I 1888 testamenterede J. C. Jacobsen bryggeriet til Carlsbergfondet. Derved blev bryggeriets overskud for altid øremærket til forskning.

Fondet byggede og driver i dag et institut for biologi, hvor der f.eks. forskes i kræft.

Det har også udstyret og udsendt en række ekspeditioner. På middelhavsøen Rhodos har mangeårige udgravninger ført til fund, der kan dateres til 2.000 år før Kristi. 
I Grønland, der er Danmarks koloni, har fondet betalt for mange ekspeditioner og forskningshold. 

Brygger Jacobsen genopbyggede det smukke Frederiksborg Slot efter branden. Her bevarer fondet en af de største, historiske og kulturelle samlinger. På bryggeriets område ligger æresboligen, der bliver stillet til rådighed for fortjenstfulde mænd og kvinder. Den nuværende beboer er professor Niels Bohr, den verdenskendte atomfysiker. 

Op til år 1952 har Carlsbergfondet givet mere end tre en halv million pund sterling til forskning. Og det hele kommer fra øl.

En gang var de fleste fabriksbygninger monumenter over trøstesløshed, forsømmelse og mangel på fantasi. Brygger Jacobsen beviste, at dette kunne gøres anderledes. Fra første færd var hans mål veldesignede, kunstneriske og praktiske bygninger i tiltalende omgivelser, og lige siden har det været kendetegnende for alle nye bygninger hos Carlsberg. 

J. C. Jacobsens søn Carl, der havde sit eget bryggeri, Ny Carlsberg, fusionerede det med sin fars gamle bryggeri i 1906, og gennem Ny Carlsbergfondet blev det samlede overskud viet til at få kunsten ud til folket. Carl Jacobsen byggede et museum kendt som Carlsberg Glyptoteket, som indeholder en af verdens fineste samlinger af skulpturer fra Antikken, samt en storslået samling af moderne malerier og skulpturer. 

Sammen med Carlsbergfondet skænkede Carl Jacobsen også et stort antal skulpturer til kirker, museer, parker og pladser over hele landet. 

Danskerne beholder ikke alle disse smukke skatte for sig selv, de bliver set og værdsat af turister fra nær og fjern. 

Carlsberg selv er en af de førende turistattraktioner, især på grund af byggeriets mange smukke detaljer. Faktisk åbner portene hvert år for mere end 80.000 besøgende fra hele verden. 

Kik ind en dag, når du kommer forbi. 

Du er altid velkommen hos Carlsberg.