J.P. Müller viser gymnastiske øvelser i haven. Nogle af optagelserne kan også ses i 'I. P. Müller viser "Mit System"'. Jørgen Peter Müller (1866-1938) var hygiejniker og idrætspioner. 1901-05 var han inspektør ved Vejlefjord sanatorium. Derefter virkede han udelukkende som agitator for legemesrøgt og var overvejende bosat i udlandet. Han opnåede verdensberømmelse med sin bog 'Mit System', der udkom i 1904. Her samlede han sine erfaringer, sine træningsmetoder og den levemåde, der førte til de bedste resultater. Hans system bestod af en række selvkonstruerede hjemmegymnastiske, enkle øvelser, hvori han afgørende brød med den da enerådende påvirkning fra svensk mandsgymnastik. 'Mit System' blev en enestående succes, oversat til 25 sprog, trykt i over halvanden mio. eksemplarer.
Filmtype
Produktionsland
Producent
Fotograf
Emneord
Medvirkende
Instruktør
Links:
Politikenhistorie.dk
Tilføj kommentar
Stol til placering af tøj under de fine øvelser, Der krævers velsiddende gymnastiktøj til de maskuline øvelser.
Husker min far gjorde morgengymnastik efter samme princip og var meget optaget af systemet. Det var i 30erne, hvor jeg som lille pige så undrende på. Jeg er nu 95, så det er jo fortidsminder, der er herlige at se.
Hvorfor er den så svær at få til at køre?
Jeg er specielt interesseret i den øvelse hvor han står på et ben og svinger med armen, er den med her?
Mvh Ole Elkær
Kære Ole
Tak for kommentar. Hvis du oplever problemer med at afvikle film eller klip, kan du finde hjælp under 'Spørgsmål og svar' nederst siden. Hvis du ikke kan finde svaret her, bedes du kontakte vores tekniske support: filmcentralen@dfi.dk
Mvh Maria Nielsen
Ja jeg er lidt stolt af at være efterkommer af såden en flot og dygtig mand