Rennell-øen er en hævet koralø i Salomons-øgruppen. Den er i modsætning til de øvrige øer befolket med lyshudede polynesiere, og længere end noget andet sted i Stillehavet har de bevaret deres gamle levevis. Udliggerbåde, pælehuse, fremstilling af basttøj og fiskegarn, tatoveringer og dans ved festlige lejligheder.
Galathea-Ekspeditionen 2 fandt sted fra 15. okt. 1950 til 29. juni 1952 under ledelse af zoolog dr. Anton Frederik Bruun fra Danmarks Akvarium og kommandør Svend Greve. Formålet var dels en videnskabelig ekspedition, dels at præsentere dansk kultur- og erhvervsliv i de planlagte anløbslande. Det videnskabelige arbejde var fortrinsvist fokuseret på dybhavsundersøgelser. Dyrelivet i dybderne på verdens oceaner skulle undersøges, og der skulle foretages hydrografiske undersøgelser og undersøgelse af jordens magnetisme. Fregatten Galathea tilbagelagde under sin jordomsejling 63.700 sømil (= ca. 118.000 km), besøgte 26 lande og lagde til i omkring 70 havne.
Filmtype
Kategori
Produktionsland
Producent
Rekvirent
Emneord
Instruktør
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.