Film

Hæder til Carl Th. Dreyer

1965, 2 min., Stum

Ved en sammenkomst på Filmmuseet den 24. november 1965 får Dreyer overrakt en plakette i anledning af, at hans film ”La passion de Jeanne d'Arc” 7 år forinden blev kåret som en af verdens 12 bedste film ved verdensudstillingen i Bruxelles i 1958. Hædersbevisningen bliver overrakt af Filmmuseets leder Ib Monty. Ved samme lejlighed bliver to modeller fra filmen præsenteret for offentligheden. Modellerne er skabt og købt af filmens arkitekt Hermann Warm (1889-1976), der var en af de mest prominente set designere inden for den ekspressionistiske film. Modellerne omfatter borgen i Rouen, kapellet, Jeanne d'Arcs fangecelle, vægterrummet, torturkammeret og forrummet til forhørssalen. Dreyer studerer nøje dekorationerne, mens han fortæller om optagelserne i Frankrig for 38 år siden (bemærk at lydsiden på filmen mangler). Dreyer påpeger flere mangler ved modellerne f.eks. er der en dør for meget i fangecellen, for få torturinstrumenter, og så mangler kikhullet, som fangevogterne iagttog Jeanne d'Arcs reaktioner igennem.

Læs mere om modellerne og se billeder på www.carlthdreyer.dk

 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Carl Th. Dreyer

Dansk films store auteur Carl Th. Dreyer (1889-1968) lavede op gennem 1940’erne en række kortfilm for Dansk Kulturfilm. Den mest kendte er nok 'De nåede færgen' – en propagandafilm for Rådet for Større Færdselssikkerhed, som fandt vej til mangt et klasseværelse de følgende årtier. I alt var han involveret i 14 statslige kort- og dokumentarfilm, en broget buket – både hvad angår indhold og stil.