Filmoptagelser fotograferet af lingvist og etnograf William Thalbitzer (1873-1958), som under en rejse til Uummannarsuaq-distriktet (Kap Farvel) indsamlede sange og sagn hos indvandrede østgrønlændere. Optagelserne er formentligt de tidligst bevarede danske filmoptagelser fra Grønland.
1. del: Dampskibets ankomst til Sydgrønland. Videre sejlads med galeasen "Erik Røde". Udstedet Sardhlok (Saarloq) passeres. I konebåd til Nanortalik, en stor handelsplads i Sydlandet.
2. del: Gennem sundet ved Ikigait (Herjolfsnæs). Den danske bestyrers konebåd møder lægens motorbåd. Folkeliv i Pamialluk-dalen. Telte og kaffebål. Bopladsen Sammisoq i sundet nord for Kap Farvel-øen. Kuannia, en gammel østgrønlandsk inuit, optæller på fingre og tæer sine bjørnefangster. Hans kone inviterer til kaffe.
3. del: Kajakroere vender hjem til bopladsen med laks og kvanestilke. Fodboldkamp og kaffebål mellem teltene på en af Nanortaliks havøer.
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.