3. marts 1945 ankom de første tyske flygtninge til Skive, evakueret af de tyske militære myndigheder, efter at de allierede tropper var trængt ind over Tysklands grænser. De blev indkvarteret 14 steder i byen samt på 8 forskellige steder i oplandet i Breum, Durup, Jebjerg, Roslev og Selde, bl.a. på beslaglagte skoler, højskoler, hoteller, forsamlingshuse o.lign. Samlet ca. 2500 flygtninge befandt i Skive og omegn. Ved kapitulationen 5. maj 1945 blev forsorgen for flygtningene overtaget af Statens Civile Luftværn. Af frygt for spredning af sygdomme blev de herefter samlet i en tidligere tysk militærlejr ved Jegstrup syd for Skive. Lejren bestod af 54 træbarakker til beboelse, køkken, kontor, værksteder, sygeafdeling m.m., indhegnet af pigtråd og bevogtet af politi. Filmen er optaget umiddelbart forinden lejrens rømning i marts 1947.
I alt tog omkring 300.000 tyske civilpersoner, hovedsagelig ældre og uarbejdsdygtige mænd, kvinder og børn, under og umiddelbart efter krigen flygtningeophold i Danmark.
Filmtype
Produktionsland
Fotograf
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.