Film

Femte Thule Expedition

1921, 7 min., Stum

Sommeroptagelser fra Grønland: Indsejling i en stille fjord, pukkelhvaler i vandet. Et mere uroligt hav dækket af store isflager. Besøg i en bygd: køer malkes og geder slagtes. Masser af små fartøjer, kajakker og konebåde (umiaq), tager imod kongeskibet med Kong Christian X og Dronning Alexandrine ombord. Kajakroerne demonstrerer forskellige manøvrer, bl.a. 'grønlændervending'. En isbjørn ses svømme foran kajak. Sæl sprættes op, de små børn får straks et friskt stykke spæk. En fisker sprætter en havkal (grønlandshaj) op fra sin kajak. Lodder (ammassat) i stimer fanges med net fra klippekanten. De lægges til tørring på klippen. Hundespand trækker hundeslæderne hen over klipperne, der er fart på. Optagelserne i denne film blev brugt i 'Den store Grønlandsfilm' (1922) og indeholder billeder fra 5. Thule-Ekspeditions start.

Kommentarer

Else Marie Ganderup Jensen ons, 09/07/2016 - 11:47

Jeg mener, der kun har været geder, får og køer i Sydgrønland. Så kunne jeg kende Thule-fjældet.
Jeg vil tro, det er en film, der er taget på denne rejse op langs kysten.

Inumineq Kleist ons, 09/07/2016 - 15:31

Woow, med lidt god musik vil det være en fed oplevelse at se optagelserne.

Pia Hamann Laursen ons, 09/07/2016 - 16:17

Fantastisk film spændende skøn natur

Duda Petersen ons, 09/21/2016 - 15:47

Assorsuaq takujuminarpoq, nuanneq. Fantastisk spændende klip.

Eva Poulsen halen 40 odder man, 09/26/2016 - 13:20

Skøn/ dejlig kort film om Grønland. Og dens tid ælder derop nordfra, mangler fra sydlig del af Grønland. Tak for oplevelsen

ROLF WOLFGANG HENDEL tir, 02/07/2017 - 11:45

Incrível,filmes de valor histórico e cultural,caiaque aventura e natureza vai divulgar no seu blog. Parabens.

Jytte dysted dahl tor, 02/09/2017 - 22:17

En super dejlig film. Tak for at du delte.

Grethe Hansen ons, 10/25/2017 - 21:28

En meget flot Film så fik man set lidt af Grønland.

Poul Møller tor, 03/28/2019 - 18:53

Det var nu en havkal (grønlandshaj) kajakmanden flænsede. Flotte billeder.

Redaktionen tir, 04/02/2019 - 09:31

Kære Poul Møller
Tak for kommentar. Det er hermed rettet i synopsen.
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen

Mari Kleist ons, 03/09/2022 - 14:30

Disse optagelser er taget i 1921 af Schnedler-Sørensen i forbindelse med optagelserne til filmen "Den store Grønlandsfilm" (1922. Se følgende https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/den-store-gronlandsfilm og https://video.dfi.dk/filmdatabasen/22423/Store%20groenlandsfilm,%20Den_2...

Claus Oreskov ons, 03/09/2022 - 14:31

Er det ikke optagelser fra flere forskellige steder i Grønland, samt kongens besøg? Imidlertid hvad har det med 5. Thule ekspedition at gøre.
Rigtignok startede 5. Thule ekspedition samtidig med kongebesøget, men ekspeditionen gik til Canada, Alaska og Tjukotka. På denne film er ingen af ekspeditionsdeltagerne med!

Claus Oreskov tir, 10/22/2024 - 17:34

Gisp: jeg kan se at jeg har forhastede mig i en tidligere kommentar. Til sidst i filmen ses faktisk flere af 5. Thule ekspeditions medlemmer sammen med andre. Jeg burde have været opmærksom på polareskimoernes dragt med bl.a. bjørneskindsbukserne. Så undskyld for det - ekspeditionsmedlemmerne sammen med andre der tager ind til indlandsisen bag Thule. Denne hændelse er beskrevet af Therkel Mathiassen i bogen ”Rejsen til nordlysets land” (side 65 – 67) manden man ser der gå på røven med hundeslæden, er nemlig Therkel Mathiassen der aldrig før havde kørt med hundeslæde!

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Kongehuset i Grønland

På en historisk rejse med de kongelige til det store og smukke land i nord.

Tema

Historiske film fra Grønland

Det Danske Filminstitut præsenterer en stor samling af nydigitaliserede film fra Grønland fra perioden 1918-1965.