Film

En Vandring i Kongens København

Axel Ørsted, 1940, 14 min., Stum

Filmen tager os med til en række københavnske steder og seværdigheder. Fra ankomst på Hovedbanegården, forbi Lurblæserne, Nyboders gule huse, Marmorkirken, Gutenberghus (nu Egmont), Rosenborg, Regensen, Gammeltorv med Caritasbrønden, Nytorv med det gamle rådhus (nu Københavns Byret), Amagertorv og Fisketorvet med de mange fiskekoner, Christiansborg set fra Frederiksholms Kanal, Børsen og Privatbanken, en knejsende Knippelsbro, Blomstertorvet, Botanisk Have med det rige fugleliv, Købmagergade med Rundetårn, Landbohøjskolen, Frederiksberg Have og diverse gader og stræder. Fra små, trange baggårde over byens mange tårne til mylderet på Rådhuspladsen. Årstal anslået.

Kommentarer

Ingeborg Rørbye tir, 09/25/2018 - 19:47

Har der aldrig været lyd på filmen?

Redaktionen ons, 09/26/2018 - 08:38

Kære Ingeborg Rørbye
Tak for kommentar. Vi har kun filmen uden lyd, men vi kan ikke med sikkerhed sige, at der ikke findes en lydside.
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen

Peter Kristiansen tor, 09/27/2018 - 12:08

Filmens alder har været drøftet intenst i facegruppen "Gamle København". Der er enighed om, at filmen er klippet sammen af optagelser fra både 1939 og 1940. Mestendels 1939 fordi f.eks. biler og sporvogne kører uden mørklægningsanordninger - og men suppleret med optagelser fra 1940, fordi "Dyveke" med Liva Weel først havde premiere 31.5.1940 - og man ser en reklameplakat på Rådhuspladsen. Man kan se noget med "nu mere end 50 gange " eller noget lignende. Det passer meget godt med sensommeren 1940 - i betragtning af, at Dyveke gik mere end 400 gange i løbet af ca. 1½ år. På Politikens hus ses en omtale af luftalarm i Berling på 1½ time. Der var allerede i sensommeren 1940 allierede luftangreb på Berlin. (https://de.wikipedia.org/wiki/Luftangriffe_der_Alliierten_auf_Berlin) En kvik seer spottede også et par tyske soldater i baggrunden, bag den mand som pudser cykelskærme - omk. 1:54. Årstidernes vekslen fortæller også om en længere produktionstid. Scenerne fra København er med grønne træer, mens filmen slutter på Frederiksberg med en efterårsfarvet park.

Redaktionen ons, 10/10/2018 - 13:37

Kære Peter Kristiansen
Tak for kommentar. Jeg har rettet filmens årstal til 1940 og tilføjet årtierne til emneordene.
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen

Preben Schrøder ons, 09/04/2019 - 15:03

Meget hyggeligt at se, men underligt at så meget er revet ned.

Anette Ørum fre, 01/10/2020 - 21:52

Det var sjovt at se en film fra 1940.
Tak

Ole Borgstrøm man, 06/22/2020 - 22:39

Fotografen er min farfar, og jeg har kameraet som jeg har arvet.
Han hed LARSEN, og var også ostehandler

kaj aaen man, 09/28/2020 - 18:54

coca cola reklame 1940 hmm

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Os, dem og Dirch - turistfilm fra Danmark

De vælter ind over grænserne. De kommer med tog, fly og bil. Krydstogtskibene kæmper om kajpladserne ved Langelinie i København, og på den jyske vestkyst skal man mestre et forståeligt tysk for at betjene de mange glade sommerhusgæster. Men de har penge på lommen. Og de tager hjem igen. Det er sommer i Danmark.

Tema

Min filmby: København, Oslo og Stockholm

Fra Nordens Venedig til Wonderful Copenhagen. Der er udbredte forestillinger om de skandinaviske hovedstæder og deres ikoniske vartegn. Vi har bedt tre skandinaviske film-ambassadører udvælge tre historiske film, hvor deres hovedstad spiller hovedrollen. Med udgangspunkt i filmene tager de os med på en guidet tur i by- og filmhistorie og inviterer os til at se byen fra nye, ukendte vinkler.