Seksualoplysningsfilm fra omkring 1930-40'erne om kvindens anatomi, cyklus, fertilitet, seksualdrift, kærlighedsliv m.v. De centrale budskaber er, at kvinden først er fuldkommen, når hun har fået børn, og at forplantningen er forudsætningen for det fuldkomne ægteskab.
Filmen er formentlig baseret på seksualvejledningen fra 1926 af samme navn af den hollandske gynækolog Theodor Hendrik van de Velde, 1873-1937. Bogen udkom i 1932 i Danmark. Filmens årstal er et estimat.
Filmtype
Kategori
Produktionsland
Emneord
Tilføj kommentar
Der er helt sikkert tale om en film, der fremkom i forbindelse med bogen "Det fuldkomne Ægteskab" i 1932. Bogen udkom oprindeligt i 1926 og var skrevet af den hollandske gynækolog Theodor Hendrik van de Velde (1873-1937). Den blev oversat til mange sprog og udkom i meget store oplag. Pavekirken i Rom satte den derimod på listen over forbudte bøger. I Sverige blev bogen betragtet som pornografisk, måske også i Danmark? - - Filmen her har dansk speak (er det mon Poul Reumerts myndige, klare røst vi hører?), men er filmen egentlig dansk-produceret? Kan den være fremstillet i fx Holland eller Tyskland og derpå distribueret til de lande, hvor bogen blev udgivet og forsynet med speak? Der er jo ingen credits og de grafiske elementer har ingen tekst, højest tal. - - En tysk filminstruktør, Adolf Trotz, producerede i samarbejde med van de Velde filmen "Wege zur gute Ehe" i 1933, som nazisterne ikke brød sig om. I 1937 forsvandt Trotz under mystiske omstændigheder i Italien.
Kære Michael
Tak for kommentar. Jeg har tilføjet nogle af oplysningerne til synopsen. Filmen kan i princippet godt være produceret i et andet land og derefter være blevet versioneret til dansk. Vi har registreret filmen som værende dansk pga. den danske speak.
Mvh Maria Nielsen
Denne bog husker jeg tydeligt da jeg var barn i 1950 erne , når de gamle var uenige om frekvensen i det seksuelle ,som jeg udmærket hørte igennem de tynde vægge ,så gik min far ned i stuen og hentede det fuldkomne ægteskab, og så fik min mor læst lektien ,det skal med at det mest var i forbindelse med fest i hjemmet , hvor man osse dengang fik en del alkohol der lettere tændte de erotiske lyster.