Film

Den grønne fattigdom

Jens Ravn, 1983, 41 min., Speak

Bag det smukke og frodige Bangladeshs grønne facade er virkeligheden en anden. Fattigdommen, kampen for overlevelse, er hverdag for de fleste. Sådan er det også i provinsen Noakhali, hvor danske rådgivere søger at hjælpe på den danske stats vegne, gennem DANIDA. I landdistriktet bor de fleste i barier - et fællesskab, som kan være udgangspunkt for den hjælp til selvhjælp, som danskerne giver. Filmen følger bl.a. en familie for at introducere problemerne, som også udspringer af et patriarkalsk, religiøst dikteret, kvindeundertrykkende samfund. Rådgiverne har sat håndværksprojekter i gang for kvinder, etableret et væld af skoler, undervist i ernæring o.m.a. Hjælpen skønnes at have nået 60.000, men der er meget, meget langt igen i et samfund, hvor også kontrasten mellem rig og fattig stiller sig hindrende for fremskridt. (Se også »Dansk hjælp - til selvhjælp?«, som er optaget i samme område 4 år før).

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Verden set med danske øjne

Filmene i dette tema kan af gode grunde ikke komme på danmarkskortet. De er nemlig optaget ude i den store verden. Af danske dokumentarister, som er rejst ud for at formidle og dokumentere, give os udsyn og indblik. Fra Europa år nul, over Himalayas skæve bjergtoppe i '68 til Reagans USA anno 1982. God rejse!