Dansk Skuespillerforbund's Sommer- og Helaars Rekreationshjem

Kære gæster og venner. Nu da middagen forhåbentlig er nogenlunde fordøjet, så vil De måske tillade mig, at jeg lægger beslag på Deres opmærksomhed et øjeblik ved at fortælle Dem lidt om vores stand.
Få gerninger er vel så nerveopslidende som skuespillere. Han kan derfor hårdt trænge til rekreation gennem en god sommerferie, men ofte er han desværre så økonomisk spændt for, at rekreationen er noget uopnåeligt, hvis han selv skal betale for det.

Der er mange inden for skuespillerstanden, der er blevet gamle, syge eller lider under hel eller delvis arbejdsløshed. Og disse tælles ikke, som en asocial kollega ville påstå, kun blandt statisterne inden for teateret, men tværtimod blandt mange kendte og veltjente skuespillere, som publikum for nogle år siden tiljublede og beundrede, men som de så igen glemte.

Det var derfor gennem flere år Dansk Skuespillerforbunds hensigt at finde udvej for at skabe et sommerrekreationshjem, hvor vor medlemmer kunne finde hvile. Så en dag rejste vor gamle ven og vores bestyrelsesmedlem Henrik Malberg sig på et bestyrelsesmøde og gav forbundet det smukke tilbud, at han ude i Marielyst, hvor han ejede en del jord, ville skænke os en grund til et rekreationshjem, hvis vi kunne skaffe pengene til at bygge for.

Så fulgte 6 års ivrigt arbejde med midnatsforestillinger og lotteri. Men vi mødte heldigvis gennem disse år mange gode venners og autoriteternes hjælp.

Vort sommer rekreationshjem er jo for længst en kendsgerning. Og vi havde også nået til, at vi kunne indvie vores nye helårsrekreationshjem. Vi havde håbet at kunne invitere medlemmerne og alle forbundets venner ned til denne indvielse, men desværre kan vi ikke tage toget derned i aften, men takket være Palladium og Dansk Filmkompagni, kan vi i stedet for tage dertil pr. film.

Østersøens klare friske vand skyller over den brede sandstrand ved Marielyst på Falster.

I udkanten af plantagen ligger vort sommerrekreationshjem, bygget af den afdøde store arkitekt, professor Ivar Bentsen. Dette er sommerrekreationshjemmet, hvor skuespillerne har det dejligt.

Og her ser man helårsrekreationshjemmet, hvor man ikke har det mindre godt. Om aftenen, hvor skue../speak afbrudt.

Sommerrekreationshjemmet består af et samlingshus og 5 enkelte små huse med beboelse til 2 skuespillere i hvert. Og her ser De rekreationshjemmet fra bagsiden. Ikke sandt mine Damer og Herrer, her er smukt i denne stue, som både er samlingsstue, hvor man hygger sig rundt omkring de 2 kaminer, om formiddagen, hvor de læser i bibliotekets bøger. Det lille bronzerelief forestiller den afdøde uforglemmelige balletdanserinde Elna Lassen, modelleret af billedhuggeren Johannes Krag. Henrik Malberg har fortjent denne buste, thi han har gjort et stort uselvisk arbejde for vort rekreationshjem.

Dette er opholdsstuen for husets 2 beboere.
Køkken med elektriske varmeplader.
Badeværelse med koldt og varmt vand og wc.

Disse 5 enkelthuse er alle udsmykket med kunstneriske originalarbejder af vore bedste tegnere. Her ser De f.eks. en væg med teaterkarikaturer tegnet af Poul Hameon. Og her er en væg ligeledes med skuespillerkarikaturer af Viggo Thomsen. Og her har billedhuggeren Harald Isenstein forsøgt sig i samme retning.

Journalistforbundet skænkede os 8.000 kr. til dette hus. Væggene smykket med Sikker Hansens smukke litografier.

Her ser de vort nye helårsrekreationshjem. Professor Ivar Bentsens sidste mesterværk inden hans død, men inden vi går op til dette, vil vi aflægge et lille besøg i læ-anlæg, og her ser De en lille dam med en skøn skulptur af en ung kvinde i bronze af billedhuggeren Th. Nicolai Hansen, som har skænket os dette smukke værk.

Asta Nielsen og jeg vandrer her en lille tur i rekreationshjemmets smukke park.

Her ser De vort nye rekreationshjem, som alt i alt med indbo og kunstnerisk udstyrelse andrager mindst en kapital på 200.000 kroner. At det er lykkedes os at fremskaffe dette, er kun i kraft af vore midnatsforestillinger og ved den enestående forståelse, vi har mødt fra alle de forskellige ministerier, samt sidst men naturligvis ikke mindst /speak afbrudt/ med alle de penge og kunstværker, vi har modtaget fra alle vore gode venner.

Lad os gå inden for. Her ser De gangen, som fører ind til 8 værelser med 2 skuespillere i hver. En del af disse værelser er blevet indrettet som mindeværelser for danske kunstnere, som har haft betydning for dansk teater, og meningen er, at der uden for hvert værelse skal opstilles en mindebyste for vedkommende kunstner.

Professor Martinius Nielsens buste er udført af billedhuggeren Erhardt. Martinius Nielsen skabte en kunstnerisk højperiode i dansk teater, derfor dette mindeværelse, som er skænket af enke og børn efter direktør N. H. Nielsen Cirkus.

Så kommer vi til mindeværelset for dansk teaters sol, fru Bodil Ipsen. Dette kunstneriske geni, der har skabt for os, uforglemmelige oplevelser, er selvfølgelig selvskrevet til et mindeværelse. Det er skænket af en anonym giver, Mr. X, og de pragtfulde fotografier af fruen, og for øvrigt største parten af de fotografier, som findes i hele rekreationshjemmet, er skænket os af vor gode ven, teaterfotografen Mydtskov.

Poul Reumert har altid overfor forbundet været en god og hjælpsom kammerat, og ikke alene hans geniale kunst, men også denne hjælpsomhed gør ham selvskreven til dette mindeværelse, som er skænket af Det nye Teaters ejer, direktør Per Løfberg og direktør Thorvald Larsen.

Dette mindeværelse for den guddommelige lyriske og dramatiske tenor Vilhelm Herold, er skænket af skibsreder direktør Marius Nielsen. Fotografierne er skænket af fotograf Junker Jensen.

Valdemar Psilander. Denne gode, muntre, trofaste kammerat, med hans verdensberømmelse, er også selvskrevet til at mindes. Mindeværelset er skænket af Henry Seemann.

Og her er Isensteins buste af Asta Nielsen, der spredte sit blændende lys over hele verden gennem sin geniale kunst inden for stumfilmen. Det er os skuespilleren en stor glæde at give hende dette kunstneriske minde, som hun har fortjent. Værelset er skænket af vekselerer Karl Bovter.

Inden vi vandrer op til første sal, må jeg fortælle, at hele huset, foruden centralvarme, også er forsynet med varmt og koldt vand. Her er et af de 4 badeværelser, som findes i huset.

Her ser De billeder af dansk teaters største talenter, også skænket af teaterfotograf Mydtskov.

Og heroppe på første sal findes inspektørboligen, køkkenet og bestyrelsens kontor.

Vor store samlingssal vil jeg vise med en vis stolthed, for jeg synes den er meget smuk. Har jeg ikke ret? Det er en værdig opholdsstue for skuespillere, der livet igennem har elsket kunst, og enten selv har været i besiddelse af et sådan eller længtes efter at have den. De har set salen nu fra begge sider. Lagde De mærke til de smukke lysekroner, som hr. og fru Kramer har skænket os. Eller læg mærke til den udmærkede kunst vi har hængende på væggene, skænket af vore bedste malere. Se billedet der i midten af Ulmer. Synes De ikke, at kaminen er smuk med den dekorative skulptur af billedhugger Jens Jacob Breinø, skænket os af kunstneren. Dette smukke flygel har pianofirmaet Andreas Christensen og en elskværdig dame skænket os. Og her er en ægte gammel italiensk renæssancestol, som sikkert mangen ærværdige biskop har siddet i. Og her i hjørnet finder De et maleri af Herman Vedel, malet som protest mod Mogens Lorentzens udtalelser om, at der ingen maleriske fysiognomier findes i nutiden som i renæssancen. Men vi ser det er Georg Høeberg, der i et renæssancekostume sidder, ikke med en dirigentstav, men med en Marshall-stav. Ikke alene dette billede har Vedel skænket os, men tillige denne buste af Peter Jerndorff, modelleret af selve Vilhelm Herold, som jo samtidig var en glimrende billedhugger. Og her ser De endnu en buste modelleret af ham. Den forestiller den gamle fine skuespiller Nicolaj Neiendam og er skænket os af direktør Eistrup. Og ved denne kamin håber vi, at mange skuespillere i kommende somre, om aftenen, vil sidde hyggeligt og fortælle deres muntre historier.

Sommeren 1947 afslørede vi en stor statue af Fru Thalia, udført af billedhuggeren Harald Isenstein, som sammen med direktør Thorvald Larsen og frue skænkede rekreationshjemmet det smukke kunstværk. Jeg afslører nu statuen og udbringer et varmt leve for teatrets huse.

Her hilser og takker jeg, som forbundets formand, den daværende justitsminister Elmquist og den forhenværende justitsminister Steincke for den store forståelse og indsats, de har ydet over for skuespillerstanden.

Her ser gæsterne, venner og skuespillere, på den afslørede statue.
Billedhuggeren Harald Isenstein tager her afsked med teaterkatten.

Det var vandringen i vore rekreationshjem, og jeg bringer endnu engang forbundets hjerteligste tak til alle vore venner, som har skænket os materialer, kunstgenstande, nytteting og andet til vort hjem, og jeg takker endnu engang autoriteterne for deres store forståelse.

Vi er nu nået det første trappetrin mod det mål, vi har sat os, men det næste er lige så svært og stort, nemlig at skaffe driftskapital på en 6-700.000 kroner, så hjemmet kan være sikret ud i al fremtid. Vi har foreløbig 50.000 kroner, så de kommende års kampe gennem midnatsforestillinger og andre indtægtskilder vil blive hård, men vi håber på, at alle de gode venner, som har hjulpet os op på det første trin, ikke vil svigte os, når vi forsøger at nå op på det andet og sidste.