Dansk Film-Avis var en dansk produceret nazistisk ugerevy, der udkom i årene 1941-1945. Den bestod typisk af tre dele: dansk stof, optaget af danske kameramænd, tysk stof fra Tyskland og reportager fra fronten, produceret af Deutsche Wochenschau.
1. I den mest kendte væveskole i København - Den danske Væveskole - får vordende vævere en meget grundig uddannelse. Der anvendes moderne maskiner, og kemiske analyser og afprøvning af stoffers styrke udføres.
2. I Thisted åbnes årets første dyrskue.
3. Trods færdselsvanskeligheder, forbereder teltholdere på Dyrehavsbakken en stor sæson.
4. Ude på Amager findes der en rigtig gammel reberbane. Det materiale som fremstilles er af bedste kvalitet.
5. "Primer Plano" er titlen på Spaniens førende filmblad. Billedreportagen viser, hvordan bladet fremstilles.
6. Den tyske fører i Berlin. De officerer, som leder forsvaret af den tyske hovedstad, bliver forestillet for Adolf Hitler. Rygtet om førerens tilstedeværelse i kampens brændpunkt er nået ud til soldaterne, der hilser ham med begejstring.
7. Tyve medlemmer af Hitler-Jugend, som har udmærket sig i kampen mod bolsjevikkerne, bliver modtaget af Adolf Hitler. Den yngste af drengene fortæller, hvordan han gjorde sig fortjent til jernkorset.
8. Alle tilrådighed stående tyske reserver bliver sat ind i kampene mod bolsjevikkerne, og hver fodsbredde jord bliver forsvaret til det sidste. (Skrift på husmur: "Shütz unsere Frauen und Kinder von den roten Bestien"). En russisk flyver angriber de tyske linjer.
Transkription
I den mest kendte væveskole i København får vordende vævere en meget grundig uddannelse.
Der anvendes mange moderne maskiner. Der udføres kemiske undersøgelser og der foretages prøver af de vævede stoffers styrke.
Et smukt Dannebrog som er vævet i ét stykke.
I Thisted åbnes årets første dyrskue.
Trods færdselsvanskelighederne forbereder teltholderne på Dyrehavsbakken en stor sæson.
Ude på Amager findes der en rigtig gammeldags reberbane, men det materiale, der fremstilles, er af bedste kvalitet.
”Primer Plano” er titlen på Spaniens førende filmsblad. Billedreportagen viser, hvorledes dette blad fremstilles.
Den tyske Fører i Berlin. De officerer, som leder forsvaret af den tyske hovedstad, bliver forestillet for Adolf Hitler.
Rygtet om Førerens tilstedeværelse i kampens brændpunkt er nået ud til soldaterne, der hilser ham med begejstring.
Tyve medlemmer af Hitler-Ungdommen, som har udmærket sig i kampen mod bolsjevikkerne, bliver modtaget af Adolf Hitler.
Den yngste af drengene fortæller, hvordan han gjorde sig fortjent til jernkorset.
Alle til rådighed stående tyske reserver bliver sat ind i kampene mod bolsjevikkerne, og hver fodsbredjord bliver forsvaret til det sidste.
En russisk flyver angriber de tyske linjer.
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.