Film

Dansk Film-Avis nr. 707

1945, 11 min., Musik

Dansk Film-Avis var en dansk produceret nazistisk ugerevy, der udkom i årene 1941-1945. Den bestod typisk af tre dele: dansk stof, optaget af danske kameramænd, tysk stof fra Tyskland og reportager fra fronten, produceret af Deutsche Wochenschau.

1. Travsæsonen i København er begyndt, men uden totalisator og uden andre tilskuere end medlemmer af travselskabet.
2. Ved Roskilde øver den danske ungdom sig ivrigt i svæveflyvning.
3. På grund af materialemangel er et hjemmespinderi i København nu kommet på den ide at spinde hundehår og uld fra angorakaniner sammen. Man ser, hvordan der kartes, spindes og væves.
4. Som afslutning på skisæsonen i Norge blev der kæmpet om mesterskaberne i distanceløb og skihop i Gjøvik.
5. Selv om vinteren kan man spille håndbold udendørs. To tjekkiske mesterhold viser, at man glimrende kan spille håndbold på skøjter.
6. Lederen af kommiteen til Ruslands befrielse for bolsjevisme, general Vlasov, har kaldt alle russere i Tyskland under fanerne. Afdelinger af befrielsesarmeen, som er færdiguddannet, defilerer forbi general Vlasov. Vlasov var en afhoppet russisk general, der efter krigen blev hængt for forræderi.
7. Det forbigående tekniske forspring, som de allierede har opnået i bekæmpelse af de tyske undervandsbåde, er nu blevet indhentet ved opfindelsen af den såkaldte snabel, et luftrør der gør det muligt for undervandsbåde at holde sig under vandet i hele seks uger.
8. Morgentræning i den tyske gymnastikskole Medau. Ynde, gratiøsitet og rytme forener sig her til den søde og fuldkomne livsglæde (farver).
9. Hitlerungdommen skoles til deres opgaver som mandskab i den tyske krigsmarine: Signalering, kaproning (farver).

Læs mere om ugerevyer.

 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Ugerevy - Den levende filmavis

Ugerevyer var populær nyhedsformidling i 1920'erne-40'erne. Ugerevyernes nyhedsværdi har selv sagt fortaget sig, når man ser dem i dag, men de giver stadig et interessant indblik i deres samtid.