Film

Brønderslev 1949

Tage Larsen, 1949, 53 min., Stum

En film om Brønderslevs udvikling fra landsby til købstad. Industrien er 'byens puls'. Maskinfabrikken Pedershaab har spillet en væsentlig rolle i byens vækst. Grundstenen blev lagt i 1886, og fabrikant Peder Nielsens motto var "Fra Malm til Staal. Fra Glød til Baal. Fra Drøm til Maal." Brønderslev Andelsslagteri. Brønderslev Andelsmejeri. Brønderslev Teglværk. Gartneri med frugt og grønt. Klokkestøberiet. Omkring disse virksomheder udvikles byen og hverdagslivet. Brønderslev Kirke og Brønderslev Gl. Kirke. Brønderslev Skole - undervisning i klasselokalerne, gymnastik-, håndarbejde- og sløjdtimer. Husmoderforeningen. Børnehjemmet. De gamles hjem. Hospitalet. Stationen. Så er der byens næringsliv med posthus, apotek, bankerne og butikker. Anden verdenskrig forhindrede byggeriet af et nyt bibliotek, så det gamle fra 1898 ligger stadig i Grønnegade. Brønderslev Elektricitetsværk. Hverdagslivet i byens gader. Glimt af byens kommunalliv: rådhuset med byrådssalen, dommerkontoret, retssalen, brandvæsenet.
Brønderslev har anseelse som idrætsby, og ungdommen dyrker ivrigt sport: fodboldkamp på stadion, tennis på grus og gymnastikstævne i Brønderslev Friluftsbad. Sankt Hans-aften med optog gennem byen, sang ved bålet og fakkeltog. Brønderslev marked med hestehandel, tivoliboder og madtelte. Brønderslev Andels Maskinstation. Brønderslev er også landbrug. Dyrskuet 1949. Omegnen med Børglum - og Vrejlev Kloster, den jyske ås og Vildmosen er attraktive for turisterne.

Kommentarer

maya danielsen man, 01/18/2021 - 00:06

jeg er født på brønderslev spædbørnehjem, og babyen i filmen, der smiler, er mig.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Dit Danmark på Film: Når lokalhistorie bliver til Danmarkshistorie

Med 39 nye filmtitler fra det nordjyske er der nu en unik mulighed for at stifte bekendtskab med de to kommuner Jammerbugt og Brønderslev, der grænser op til hinanden og omgives af det brusende hav, den stille fjord, levende købstæder og frodige marker. Det helt særlige initiativ Dit Danmark på film gør det muligt at se de to kommuners lokalhistorie i samspil med en større fortælling om Danmark, der allerede findes her på sitet med film om eksempelvis badeturisme, landbrug, industri og hverdagsliv.