I forårsskoven ser skovalfen Puk en skovfe, der danser og får anemonerne til at blomstre. Puk danser glad rundt og kærtegner de grønne bøgeblade, finder en cykelpumpe og klatrer op i et træ. Puk flyver til byen og lister sig ind og sprøjter med sin tryllecykelpumpe ønskedrømme ind i øjnene på fire gode venner, der ser mærkelige syner - såsom et par vandresko, der selv begynder at vandre. Herefter skildrer filmen de fire unges cykeltur på landet i Nordsjælland. De begynder på Frilandsmuseet og cykler derfra afsted, hilser på hestevogn og gammelfar med cigar, cykler videre ud i enge og skov ad hulvej. En bonde viser vej til vandrehjemmet Laugsgaarden, hvor en mand er ved at malke en ged med kæmpeyver. Velankommet til vandrehjemmet reder de senge, hygger sig om aftenen og synger, piger og drenge sammen, med ild i pejsen. Næste morgen er der morgengymnastik. De unge gør rent og spiser havregrød. Dannebrog hejses, og de unge mennesker synger og kigger andægtigt op på det vajende flag. De fire unge tager en tur i robåd på Mølleåen, oplever myggedans og kronhjorte, og spiser frokost i det grønne. De glemmer at rydde op, så skovalfen Puk dukker op og skælder ud. Ved Gurre Slotsruiner læser de op fra H.C. Andersens digt "Gurre" (1842). De unge mennesker sætter taskerne på bagagebærerne, pumper cyklerne og forlader vandrehjemmet. De fire unge fra byen møder derpå en landbo, der viser rundt i naturens nyttegaver fra koen, kornmarken, grisen og fåret. De unge cykler igennem Grib Skov, hvor Dansk Vandrelaug blev stiftet d. 18. maj 1930, og man rejste en minde-varde af natursten. I vinterskoven står de unge på ski. Det bliver atter forår, og mens bøgen springer ud, danser skovalfen Puk igen rundt i skoven.
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab
Rekvirent
Fotograf
Manuskript
Instruktør
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.