Barnets Hus

Anbragt på Barnets hus 1947! er de billeder fra årgange ?

Kære Bjarne Mynster Pedersen
Tak for kommentar. Vi har indtil videre kun optagelser af Barnets Hus i 1920'erne.
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen

Jeg var indskrevet på Barnets Hus i 3 mdr. i 1956, pga. af min mors indlæggelse på Montebello til afvænning af pillemisbrug. Det var en ensom og trist oplevelse. Vi sov på en stor sovesal hvor sengene stod med ca. 1 m afstand, der var en vagthavende i et lille værelse der havde dør ind til sovesalen, som jeg husker rummet vil jeg tro vi var ca. 20 børn. I kælderen var der et stort badeværelse hvor vi blev vasket. foran badeværelset var der et rum med bænkerader og knager hvor vi lagde og hængte vores tøj. Pigerne og drenge var i bad hver for sig. Når vi var i bad kom [...] tit ned i badeværelset, og de voksne sagde irriteret: "Nu kommer han igen" han spurgte specifikt efter en veludviklet pige som personalet gav lov til at bade for sig selv i personalets badeværelse, det var han ikke tilfreds med, og påbød dem at få hende ud til os andre. Jeg forstod ikke hvad det gik ud på, men det var selvfølgelig ikke i orden, at han gjorde sig ærinde når vi var i bad. Børn op til 4. klasse gik i skole på institutionen, det foregik i et klasseværelse, hvor vi alle blev undervist af 1 lærer selvom vi var på 4 forskellige klassetrin, jeg tror heller ikke vi lærte særligt meget. De børn der var på højere klassetrin gik i skole ude i byen, de fik særbehandling, dels fik de 1 stå franskbrød med marmelade når de kom hjem fra skole, vi der ikke havde været ude af huset fik ingenting. De større børn fik også mere og bedre mad end vi andre, når vi f.eks. fik pølser til middag, vi vi kun 1/2 pølse, de store fik en hel. Maden var spartansk, fik vi flæskesteg var den kold, så rakte den længere, og i dagene efter kunne pålægsmaden som vi fik være fedtebrød med rødkål som pålæg. Institutionen havde en aftale med bageren i Rødovre, hvor vi fik lov til at hente gammel winerbrød. Jeg var flere gange med til at hente det, vi fik det i en trækasse, og bagefter sad vi alle på bænkerader i kælderens garderobe og så gik kassen rundt og vi kunne vælge et stykke winerbrød hver. Vi gik i institutionens tøj, og i skabet på sovesalen hang alle kjolerne, så fik vi tildelt en søndagskjole af personalet. Der var ikke mange oplevelser, for det meste var vi bare i et fællesrum med borde og stole, hvor vi kunne tegne og kigge i bøger. Vi havde hver en skuffe, det var det eneste privatliv man havde. Vi kunne være i haven eller vi gik ture rundt om Damhussøen. Der var nogen der var hjemme på weekend, jeg selv besøgte mine bedstforældre få gange, men var ikke hjemme hos min far og bror i de 3 mdr. Jeg husker et søskendepar der hver søndag sad med overtøjet på og ventede på at blive hentet, det blev de aldrig!! når der var gået 1 time efter den aftalte tid, tog de bare overtøjet af igen. Jeg fik en del penge både sendt fra mine bedsteforældre og min mor. Da personalet opdagede det, blev jeg tvunget til at aflevere dem så personalet kunne passe på dem, jeg oplevede at blive snydt når jeg ville have penge, så fik jeg den besked, at dem havde jeg fået. En gang om ugen kom min far forbi og skulle betale for opholdet, så fik jeg lov til at komme ind på forstanderens kontor og være sammen med ham en tid. Han havde altid slik med til mig. Jeg var glad den dag jeg skulle hjem.


Vi byder kommentarer og debat velkommen, men viderebringer ikke anklager imod identificerbare personer. Derfor er dette indlæg anonymiseret af redaktionen. /Redaktionen