ErindringsBio
Et filmtilbud til mennesker med demens
Hvis man lever med demens, kan det være svært at huske, hvad der skete i går. Men erindringer fra ungdoms- og barndomsårene er oftest intakte. Med ErindringsBio forsøger vi at vække minderne til live gennem dokumentariske filmklip fra 1940’erne til 1980’erne. Levende billeder fra hele landet kan puste liv i hukommelsen og sætte gang i gode samtaler om det levede liv.
ErindringsBio er udviklet af Det Danske Filminstitut og en række samarbejdspartnere inden for demensområdet. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Læs mere om ErindringsBio