Af Sara Prahl Larsen, projektleder på Danmark på film
En ung mand kigger ind i et filmkamera på Sct. Clemensbro i Aarhus. Vi skriver 1902. Mandens blik udtrykker forundring eller måske ligefrem skepsis. Filmkameraet er en helt ny opfindelse, og han har nok aldrig set sådan et før.
Knapt 120 år senere møder det forundrede blik lige så stor forundring hos et moderne publikum på platformen YouTube.
Her lægger en bruger, der kalder sig RestoringOldStuff, gamle klip op i nye, hjemmelavede udgaver. I hans versioner er de oprindelige sort-hvide nuancer erstattet med mættede farver. Samtidig er billedfrekvensen ændret, så de medvirkende bevæger sig mere naturligt rundt i bybilledet. Opdateringerne puster nyt liv i de gamle billeder, og effekten på et moderne publikum er markant:
“Som at være på tidsrejse”, skriver en bruger på Facebook-siden Historieselskabet, hvor hans udgave af “Sct. Clemensbro i Aarhus” er blevet delt. “Ja, pludselig er det mennesker, man kan forholde sig til, og ikke blot “historie””, skriver en anden.
'Sct. Clemensbro i Aarhus', 1902 - RestoringOldStuffs udgave
Videoen har på bare to uger fået 130.000 views og har spredt sig på nettet, hvor den også har nået historiker og arkivar i Det Danske Filminstituts arkiv, Katrine Madsbjerg.
“Jeg synes, det er helt fantastisk og vildt, at han kan engagere så mange mennesker med det,” siger Katrine Madsbjerg, der udmærket kender originalversionen fra Danmark på film.
Alligevel er det som om, også hun opdager den på ny i den farvelagte udgave:
“Det er en sjov oplevelse. Som om en naturlig barriere bliver fjernet, når man ser folk i farver. Der er en helt anden dybde i materialet, og både tid og rum bliver meget mere nærværende.”
Soldater i farver
Bag YouTube-aliaset RestoringOldStuff gemmer sig en helt almindelig fyr med det borgerlige navn Nikolai. At hans tekniske tryllerier med arkiv-film skulle gå hen og blive så stor en succes, havde han end ikke drømt om:
“Jeg havde ikke helt regnet med al den opmærksomhed, og jeg ved ikke, hvorfor filmene lige pludselig har spredt sig. Jeg tror bare, at der er mange ligesom mig, som også synes, at det er fedt at se gamle videoer med farver og en god frame rate,” skriver han til os over mail.
For Nikolai er det en hobby at puste liv i de gamle klip med teknologiske værktøjer. Og han er ifølge Katrine Madsbjerg langt fra den eneste med den særlige interesse. De seneste år har budt på flere eksempler på farvelægning af arkivmateriale fra både professionelle og private aktører.
I 2018 skabte 'Ringenes Herre'-instruktør Peter Jackson røre i historiekredse med dokumentarfilmen 'They Shall Not Grow Old', hvor gammelt arkivmateriale med skyttegravssoldater fra Første Verdenskrig genopstår helt uden ridser og med hele farvepaletten i sving.
Trailer til Peter Jacksons 'They Shall Not Grow Old' (2018).
Filmen er lavet med såkaldt rotoscoping, hvor hvert eneste billede optegnes og farvelægges individuelt. Teknikken kræver et helt hold og mange koncentrerede arbejdstimer. Men faktisk kan gode resultater opnås med en meget mindre indsats.
Så sent som i december 2020 vakte YouTube-bruger Denis Shiryaev opsigt med smukke kolorerede udgaver af nogle af de tidligste film fra det amerikanske kunstmuseum MoMAs samling. Filmene har mødt stor begejstring og er blevet kaldt ”fortryllende” i det toneangivende amerikanske magasin Wired.
'The Flying Train, Germany, 1902 - Dennis Shiryaevs udgave.
Ligesom danske RestoringOldStuff har bagmanden Shiryaev brugt programmer, der baserer sig på kunstig intelligens. Teknologien har udviklet sig meget de seneste år, og det er ifølge Madsbjerg en af grundene til, at vi begynder at se flere eksempler på bearbejdning, og hvad man kan kalde ‘hjemme-restaurering’.
“Med kunstig intelligens er det blevet nemmere at farvelægge, fordi man kan sætte computeren til at regne meget mere ud. Det giver gode resultater, som skaber interesse,” siger Madsbjerg.
Eksperimenter er in
Selv om begejstringen for de brugerskabte film er stor, er det dog ikke alle, der jubler over at se fortiden i farver.
Blandt arkivarer, historikere og andre fagprofessionelle er der delte meninger om, hvorvidt det overhovedet er okay at fifle med originalmateriale. Nogle ville kalde det historieforvanskning. Andre mener, det er manglende respekt for originaludgaverne. Men faktisk har holdningen ændret sig en del de sidste årtier.
“For tyve år siden ville historikere have siddet og grædt til konferencer, fordi de ville syntes det var frygteligt, at Peter Jackson for eksempel ville farvelægge en hel film. Men i dag er indstillingen en lidt anden. Man kan faktisk også se museer og professionelle, som begynder at eksperimentere mere med de her muligheder, fordi det kan gøre kulturarven mere nærværende og appellere til en moderne medieforbruger,” siger Katrine Madsbjerg.
Som arkivar kan Katrine Madsbjerg ikke bare se, men også mærke interessen for at eksperimentere på henvendelser, hun får fra museumsfolk, lokalarkiver, film- og tv-branchen samt private, som gerne vil “lege” med arkivmaterialet fra Danmark på film på den ene eller anden måde.
Enkelte henvendelser kommer fra privatbrugere, der ligesom Nikolai aka. RestoringOldStuff vil eksperimentere med teknologiens muligheder for at opdatere det gamle materiale. Et opvakt eksempel leveres her af Danmark på film-brugeren Bo Bergsted, som har haft fingrene i filmoptagelser fra en skønhedskonkurrence i 1922:
'Børsbiografens Skønhedskonkurrence 1922' - Bo Bergsteds udgave.
I langt flere tilfælde kommer henvendelserne dog fra professionelle, der vil formidle forholdet mellem fortid og nutid på den ene eller anden måde. Det er eksempelvis tilfældet i denne video fra Museum Sydøstdanmark, lavet i forbindelse med jubilæet for den årlige Dannebrogsfejring i Vordingborg:
Museum Sydøstdanmarks Dannebrogsfejringsvideo, 2019.
I videoen klippes festlige optagelser fra starten af 1900-tallet sammen med spritnye klip fra 2019. Grænserne for klassisk krydsklipning brydes med en fade-effekt, der opløser det nye i det gamle. Tanken var, ifølge museets kommunikationschef Carina Nørgaard Schou, helt bogstaveligt at lade fortid og nutid smelte sammen i en fælles fejring på tværs af generationer:
“Vi ville gøre borgerne i Vordingborg opmærksomme på, at de faktisk hver eneste dag går rundt i et stykke levende historie. Vi ville gerne vise, at vi i dag fejrer begivenheder, som vi gjorde for 100 år siden og formentlig også 200 år siden. Det historiske perspektiv giver en menneskelig samhørighed.”
Se de originale klip og film
Respekt for originalerne
Katrine Madsbjerg mener da også overordnet set, at det formidlingsmæssigt kan give rigtig god mening at bearbejde de gamle film. Men det forudsætter selvfølgelig, at filmene er i public domain, dvs. at rettigheder er udløbet.
“Medmindre det er noget, som kan krænke nogens ophavsret, siger vi faktisk meget sjældent nej. Oftest synes jeg, det er enormt sjovt at se, hvad folk kan finde på, og som historiker synes jeg bare, at alt der kan fjerne barrieren mellem mennesker i dag og historisk materiale er godt,” siger Madsbjerg.
Men selv om Madsbjerg værdsætter kreativiteten, skal man ikke forvente, at der begynder at dukke farvelagte og eksperimentende udgaver af historiske optagelser op på Danmark på film. Sitets filmmateriale stammer fra arkivet, hvor Katrine Madsbjerg til dagligt arbejder blandt teknikere og filmhistorikere. Det er deres job at restaurere, ikke opdatere – og der er faktisk en væsentlig forskel, siger Madsbjerg.
“Når vi restaurerer, går vi efter at ramme filmens udseende og udtryk fra premieren, fordi vi altid går efter skaberens intention med værket. Det er dét, vi prøver at genskabe og respektere. Men det er fint, at andre gør noget andet:
“For det betyder virkelig ikke, at de film, RestoringOldStuff lægger op, ikke kan noget. Det kan man jo se på engagementet. I virkeligheden er det, som Nikolai laver, meget mere et formidlingsgreb. Det ser vi gerne mere af!”
Sara Prahl Larsen | 6. maj 2021